Henrik Ibsens skrifter: Fru Inger til Østråt

Finn

(efter et ophold.)

Hvem var Knut Alfsøn?

Bjørn

.

Herskabet siger, han var Norges sidste

Faksimile

riddersmand.

Finn

.

Og Danskerne fældte ham jo i Oslo-fjord?

Bjørn

.

Spørg en femårs gut, ifald du ikke ved det.

Finn

.

Så Knut Alfsøn var altså vor sidste rid-
dersmand? Og nu er han død og borte! (idet
han holder hjelmen ivejret.) Ja, så kan du
gerne finde dig i at hænge blank og pudset
i riddersalen; for nu er du ikke andet end
en tom nøddeskal; kærnen – den har ormene
ædt for mange vintre siden.

Hør, du Bjørn, – kunde en ikke sige at
Norges land også er slig en tom nøddeskal,
ligervis som hjelmen her; blank udenpå,
ormstukken indeni?

Bjørn

.

Hold kæft og pas din dont! – – Er hjel-
men færdig?

Finn

.

Den skinner som sølv i måneskin.

Bjørn

.

Så sæt den væk. – – Se der; skrab grav-
rusten af sværdet.

Finn

.
(vender og drejer på det.)

Men kan det lønne sig?

Bjørn

.

Hvad mener du?

Finn

.

Eggen er borte.

Bjørn

.

Kommer ikke dig ved. Lad mig få det.
– – Se der er skjoldet.

Finn

(som før)

Det mangler hånd{t}grebet, du!

Bjørn

.
(mumler.)

Ja, gid jeg såsandt havde et handgreb i dig,
som –

Finn

(nynner en stund for sig selv.)

Bjørn

.

Hvad er det nu?

Finn

.

En tom hjelm, et sværd uden egg, et skjold
uden håndgreb, – se, det er hele herligheden.
Jeg tror, ingen skal kunne laste fru Inger, for-
di hun hænger slige våbenstykker pudsede
på salsvæggen, i stedet for at lade dem rustne
i Daner-blod.

Bjørn

.

Ej, snak; vi har jo fred i landet, ved jeg.

Finn

.

Fred? Ja, når bonden har skudt væk sin
sidste pil, og ulven har stjålet hans sidste
lam ud af fjøset, så holder de også fred
sig imellem. Men det er nu sådant et under-

Faksimile

ligt venskab. Nå, nå; lad den ting fare. Det
er ganske rimeligt, som jeg sagde, at rustnin-
gen hænger blank i salen; for du kender vel
det gamle ord: «kun riddersmanden er en
mand»; – og da vi nu ikke længer har no-
gen riddersmand hertillands, så har vi alt-
så heller ingen mand; og hvor der ingen
mand er, der får kvinden råde; se, derfor –

Bjørn

.

Derfor – derfor råder jeg dig at holde inde
med al den rådne snak!

(han rejser sig.)

Det lakker udover kvelden. Se der; du
kan hænge hjelm og plade ind i salen
igen.

Finn

(dæmpet.)

Nej, lad det heller være til imorgen.

Bjørn

.

Nå, du er vel aldrig mørkræd?

Finn

.

Ikke om dagen. Skulde det hænde sig at
jeg var det ved kveldstid, så er jeg ikke al-
ene om det. Ja, du ser på mig; men
du skal vide, nede i borgestuen går der
snak om så mangt og meget. (sagtere) Der
er en og anden, som mener at der vandrer
en stor sortklædt skikkelse der inde hver
evige nat.

Bjørn

.

Kærringsladder!

Finn

.

Ja, men de bander allesammen på at det er
sandt.

Bjørn

.

Det tror jeg nok.

Finn

.

Det forunderligste er at fru Inger har den sam-
me mening –

Bjørn

(studsende.)

Fru Inger? Nå, hvad mener hun?

Finn

.

Hvad fru Inger mener? Ja, se, det er der
nok ikke mange som ved. Men visst er
det at hun har ingen ro på sig. Kan du
ikke se at hun blir blegere og magrere
dag for dag? (med et forskende øjekast.) Fol-
kene siger, at hun aldrig sover, – og at det
er for spøgelsets skyld –

Bjørn

.

Og slig dumhed tror du på?

Finn

.

Ja, så halvvejs. Der er ellers de, som ud-
lægger den ting på en anden måde. Men
se, det er nu bare ondskab. – Hør, du

Faksimile

Bjørn, – kender du visen, som går landet rundt?

Bjørn

.

En vise?

Finn

.

Ja, den er i folkemunde. Det er en skam-
melig nidvise; det forstår sig. Men den går
ret artigt forresten. Hør nu bare efter.

(han synger med dæmpet stemme:) <...>

Fru Inger sidder på Østråt gård;

hun er vel svøbt i skind.

Hun er vel svøbt i fløjel og mård;

hun fletter de røde guldperler i hår, –

men har ikke fred i sit sind.

Fru Inger har solgt sig til Danskens drot.

Hun skikker sit folk i fremmedes vold,

som vederlag – –

Bjørn

.

Og jeg skal skikke dig djævelen i vold uden
vederlag, dersom du mæler et uhøvisk ord
til om fru Inger!

Finn

(idet han river sig løs.)

Nå, nå, – er det mig, der har gjort visen?

Bjørn

.

Hys, – hvad er det?

Finn

.

Et horn. Så får vi nok gæster ikveld.

Bjørn

(ved vinduet.)

De åbner porten. Jeg hører hovslag i borg-
gården. Det må være en riddersmand.

Finn

.

En riddersmand? Det kan det vel nep-
pe være.

Bjørn

.

Hvorfor ikke?

Finn

.

Selv har du sagt det: vor sidste ridders-
mand er død og borte.

(han går ud til højre.)

Bjørn

.

Den forbandede skelm, – han har øjnene med
sig overalt. Så lidt har det da bådet, alt det
jeg søgte at dølge og dække. Hun er i folke-
munde; det vil ikke vare længe før hver
mand råber at –

Eline Gyldenløve

(kommer atter gennem døren til venstre; hun
ser sig om og spørger med undertrykt bevæ-
gelse:)

Er du alene, Bjørn?

Bjørn

.

Er det jer, jomfru Eline?

Eline

.

Hør, – fortæl mig et af dine eventyr; –

Faksimile

jeg ved, du kan flere end dem, som –

Bjørn

.

Fortælle? Men nu, – så sent på kvelden –?

Eline

.

Ifald du regner fra den tid her blev mørkt
på Østråt, så er det visselig sent.

Bjørn

.

Hvad fejler jer? Er der gået jer noget
imod? I er så urolig.

Eline

.

Det er muligt.

Bjørn

.

Der er noget ivejen. I det sidste halve års
tid har jeg knapt kunnet kende jer
igen.

Eline

.

Husk på: i et halvt år har Lucia, min
kæreste søster, sovet ˹i ligkælderen.˺ tre alen under muld.

Bjørn

.

Det er ikke derfor, jomfru Eline, – det er
ikke alene derfor at I går omkring, snart
tankefuld og bleg og stille, snart vild og
rådløs, som nu ikveld.

Eline

.

Mener du? Og hvorfor ikke? Var hun
ikke mild og from og fager som en sommer-
nat? Bjørn, – jeg siger dig, jeg havde
Lucia kær som mit eget liv. Har du
glemt, hvor tidt og mange gange vi sad
som børn på dine knæ om vinterkvel-

Faksimile

den? Du sang viser for os, og du fortalte – –

Bjørn

.

Ja, dengang var I fro og glad.

Eline

.

Ja, dengang, du! Da leved jeg vel et dejligt
liv i eventyr og i mine egne tanker! Kan
det være troligt at stranden dengang var så
nøgen som nu? Var den det, så mærked
jeg det ikke. Dernede var det jeg helst gik
og digted alle de fagre krøniker; mine hel-
te kom langvejs fra og foer over havet igen; jeg
selv leved iblandt dem og fulgte med, når de
drog bort. (synker ned på en stol.) Nu kender
jeg mig så mat og træt; mine eventyr kan
ikke nære mig længer; – de er kun – eventyr.
(rejser sig hæftigt.) Bjørn, – ved du, hvad der
har gjort mig syg? En sandhed. En styg, styg
sandhed, som nager mig nat og dag.

Bjørn

.

Hvad mener I?

Eline

.

Kan du mindes at du stundom gav os leve-
regler og gode råd? Søster Lucia fulgte dem;
men jeg, – Gud bedre!

Bjørn

.
(trøstende.)

Nå, nå!

Eline

.

Jeg ved det, – jeg var stolt, hovmodig! Når vi
legte sammen, vilde jeg altid være dronning,

Faksimile

fordi jeg var den største, den fagreste, den kløg-
tigste. Jeg ved det!

Bjørn

.

Det er sandt.

Eline

.

Engang tog du mig ved hånden og så alvor-
ligt på mig idet du sagde: vær ikke stolt af
din fagerhed og din kløgt; men vær stolt
som ørnen på fjeldet, hver gang du tænker
på at du er Inger Gyldenløves datter!

Bjørn

.

I havde vel grund til at være stolt derover.

Eline

.

Ja, det fortalte du mig tidt nok, Bjørn!
O, du fortalte mig så mange eventyr dengang.
(trykker hans hånd.) Tak for dem allesam-
men! Fortæl mig endnu et; det turde hænde
sig at jeg blev let tilsinds igen, som før.

Bjørn

.

I er jo ikke længer noget barn.

Eline

.

Tilvisse! Men lad mig bilde mig ind at
jeg er det. – – Nu; fortæl!

Bjørn

.

Der var engang en højbåren riddersmand –

Eline

,
(der uroligt har lyttet mod salen, griber ham
i armen og udbryder hæftigt men hviskende:)

Faksimile

Hys! Skrig da ikke så; – jeg er jo ikke tung-
hørt!

Bjørn

.
(sagtere.)

Der var engang en højbåren riddersmand,
om hvem der gik det sælsomme ord – –

Eline

(rejser sig halvt op og lytter i ængstelig spæn-
ding mod salen.)

Bjørn

.

Jomfru Eline, – f hvad fattes jer?

Eline

.
(sætter sig atter.)

Mig? Ingenting. Fortæl du kun.

Bjørn

.

Nå, som sagt, – når han så en kvinde stivt
ind i øjet, så glemte hun det aldrig siden,
men fulgte ham i tanken, hvor han gik og
stod, og sygnede hen af sorg.

Eline

.

Det har jeg hørt. – – Det er forresten ikke no-
get eventyr, det, du der fortæller. Thi riddersman-
den, som du beretter om, er Nils Lykke, der
endnu den dag idag sidder i det danske rigs-
råd –

Bjørn

.

Kan vel hænde.

Eline

.

Nu ja, lige godt; – bliv kun ved!

Bjørn

.

Og så begav det sig engang –

Eline

(rejser sig pludseligt.)

Hys; vær stille!

Bjørn

.

Hvad nu? Hvad går der af jer?

Eline

,
(lyttende.)

Hører du?

Bjørn

.

Hvilket?

Eline

.

Det er der! Ja, ved Kristi kors, det er der!

Bjørn

.
(rejser sig.)

Hvad er der? Hvor?

Eline

.

Hun selv, – i riddersalen –

(hun iler op mod baggrunden.)

Bjørn

(følger efter.)

Hvor kan I tro –? Jomfru Eline, – gå til
jert kammer!

Eline

.

Hys; stå stille! Rør dig ikke; lad dig ik-
ke se! Vent; – der kommer månen frem –.
Kan du skimte den sorte skikkelse –?

Bjørn

.

Ved alle hellige –!

Eline

.

Ser du, – der vender hun Knut Alfsøns billede
indad mod væggen. Ha-ha; det stirrer hende
nok for stivt i øjnene!

Bjørn

.

Jomfru Eline, hør mig!

Eline

(idet hun går nedove{ <...> }r mod ildstedet.)

Nu ved jeg, hvad jeg ved!

Bjørn

(hen for sig.)

Så er det dog sandt!

Eline

.

Hvem var det, Bjørn? Hvem var det?

Bjørn

.

Det så I ligeså grant som jeg.

Eline

.

Nu vel? Hvem så jeg?

Bjørn

.

I så eders moder.

Eline

(halvt for sig selv.)

Nat efter nat har jeg hørt hendes skridt
derinde. Jeg har hørt hende hviske og vånde
sig som en uløst sjæl. Og visen siger jo –;
ah, nu ved jeg det! Nu ved jeg at – –

Bjørn

.

Stille!

Eline

(sagte, følger hende med øjnene.)

Så drivende hvid, som en dødning – –!

Bjørn

.

Hvad er der nu?

Eline

.

Gå ud og se efter hvad det gælder!

Ejnar Huk

(i døren.)

Lige ind til hende! Og så ikke forsagt!

Bjørn

.

Hvad søger I?

Ejnar Huk

.

Fru Inger selv.

Bjørn

.

Fru Inger? Så sent på kvelden?

Ejnar Huk

.

Sent, men tidsnok, tænker jeg.

Bønderne

.

Ja, ja, – nu må hun høre os!

Fru Inger

.

Hvad vil I mig?

Ejnar Huk

.

Vi søgte eder, højbårne frue, for at –

Fru Inger

.

Nu vel, – sig frem!

Ejnar Huk

.

Nå, det er jo en ærlig sag. Kort og godt, – vi kom-
mer for at bede eder om orlov og våben –

Fru Inger

.

Orlov og våben? Hvortil?

Ejnar Huk

.

Der er kommet det rygte over fra Sverig, at al-
muen har rejst sig i Dalarne og stævner imod
kong Gustav –

Fru Inger

.

Har almuen i Dalarne?

Ejnar Huk

.

Ja, så går ordet, og det skal være ganske sikkert.

Fru Inger

.

Nu, – om så var, – hvad har da I med Dalkar-
lernes rejsning at gøre?

Bønderne

.

Vi vil med! Vi vil hjælpe til! Fri os selv!

Fru Inger

(sagte.)

Ah, skulde tiden være kommen!

Ejner Huk

.

Fra alle de norske grænsebygder stryger bøn-

Faksimile

der indover til Dalarne. Selv fredløse mænd,
som har vanket vildsomt år for år i fjeldet,
de vover sig nu ned til gårdene igen, søger
folk og sliber eggen på sine rustne værger.

Fru Inger

(efter et ophold.)

Hør, – sig mig, har I tilfulde betænkt jer?
Har I regnet efter, hvad det vilde koste jer,
hvis kong Gustavs mænd skulde sejre?

Bjørn

(sagte og bønligt til fru Inger.)

Regn efter, hvad det vil koste Dansken, hvis
kong Gustavs mænd skulde tabe.

Fru Inger

(afvisende.)

Det regneskykke er ikke min sag.

(hun vender sig til mængden.)

I ved, kong Gustav kan håbe på sikker bi-
stand fra Danmark: Kong {f}Fredrik er hans
ven og han vil visselig ikke lade ham i stik-
ken –

Ejnar Huk

.

Men dersom nu bønderne rejste sig trindt
om i hele Norges land? Dersom vi rejste os
alle tilhobe,– herskabsfolk og almue? – Ja,
fru Inger Gyldenløve, nu tror jeg næsten lej-
ligheden er kommen, som vi har ventet
på. Bryder det nu løs, så må de fremme-
de ud af landet.

Bønderne

.

Ja, ud med de danske fogder! Ud med de
fremmede herremænd! Ud med rigsrådernes
svende!

Fru Inger

(sagte.)

O, malm er der i dem; – men dog, dog –!

Bjørn

(hen for sig.)

Hun er tvivlrådig. (til Eline.) Hvad gæl-
der det, <...> jomfru Eline, – I har forsyndet jer i
dommen over eders moder.

Eline

.

Bjørn, – jeg kunde rive mine øjne ud af
hovedet, ifald de havde løjet for mig!

Ejnar Huk

.

Ser I vel, min højbårne frue, – først gælder det
kong Gustav; er han gjort magtløs, så vil ikke
Danskerne kunne holde sig længe her i landet –

Fru Inger

.

Og så?

Ejnar Huk

.

Så er vi fri; vi har ingen fremmede overher-
rer mere, og kan kåre os en konge selv, ligesom
Svenskerne gjorde før os.

Fru Inger

.
(levende.)

En konge selv! Tænker du på Sture-slægten?

Ejnar Huk

.

Kong Kristjern, og andre efter ham, har

Faksimile

{g}gjort ryddigt hus rundt om på odels-sæderne.
De bedste blandt vore herremænd vanker fred-
løse på fjeldstien, hvis de endnu er til.
Men det turde vel hænde sig alligevel, at der
kunde findes en eller anden ætling af de gam-
le slægter, som –

Fru Inger

(hurtigt.)

Det er nok, E{rling}jnar Huk! Det er nok! (hen
for sig.) Ah, mit dyreste håb!

(hun vender sig til bønderne og husfolkene.)

Jeg har nu formanet jer, så godt jeg kunde.
Jeg har sagt jer, hvor stor en fare I vover jer
ind i. Men dersom I er så faste i eders
forsæt, så vilde det vel være dårligt af mig
at forbyde jer, hvad I jo på egen hånd kun-
de sætte igennem.

Ejnar Huk

.

Vi har altså eders minde til at –?

Fru Inger

.

I har eders egen faste vilje; spørg den tilråds.
Er det så, som I siger, at I dagligen plages
og trykkes – –. Jeg ved så lidet om disse
ting. Jeg vil ikke m vide mere! Hvad kan
jeg, en enlig kvinde –? Selv om I vilde plyn-
dre riddersalen –; og der findes mangt et bru-
geligt værge derinde –; I har jo hele magten
på Østråt ikveld. I får gøre, hvad eder
lyster. God nat!

Bjørn

(griber fru Ingers hånd idet hun vil gå.)

Tak, min ædle og stormodige frue! Jeg, som
har kendt jer lige fra barneårene, jeg har al-
drig tvivlet på jer.

Fru Inger

.

Stille, Bjørn, – det er et farefuldt spil, jeg har
vovet i denne kveld. For de andre gælder det
kun livet; men for mig – tusende gange me-
re; tro mig!

Bjørn

.

Hvorledes? Ængstes I for eders magt og for
eders gode forståelse med –?

Fru Inger

.

Min magt? O, Gud i himlen!

En huskarl

(kommer fra salen med et stort sværd.)

Se, her er en rigtig ulvetand! Med den skal
jeg flænge blodsugernes svende.

Ejnar Huk

(til en anden huskarl.)

Hvad har du fundet der?

Huskarlen

.

Brystpladen, som de kalder for Herlof
Hyttefads.

Ejnar Huk

.

De{t}n er for god til dig; – se, her har jeg landse-
stagen efter Sten Sture; hæng pladen på
den, så fører vi det gildeste hærmærke,

Faksimile

nogen mand vil forlange.

Hustjeneren Finn

,
(med et brev i hånden, kommer fra døren til
venstre og går hen imod {F}fru Inger.)

{ <...> }Jeg har ledt efter eder i alle stuer –

Fru Inger

.

Hvad vil du?

Finn

.
(rækker hende brevet.)

En svend fra Trondhjem har bragt brev og
bud til eder.

Fru Inger

.

Lad os se! (idet hun åbner brevet.) Fra Trond-
hjem? Hvad kan det gælde? (gennemløber
skrivelsen.) Hjælp, Krist! Fra ham! Og her i
landet – –

(hun læser videre i stærk bevægelse, medens
mændene vedbliver at hente våben ind fra
salen.)

Ejnar Huk

.

Se så, I gode bønder; nu mener jeg vi er vel
rustede.

Fru Inger

(hen for sig.)

Han kommer altså hid. Han kommer hid
i denne nat. – Ja, så gælder det at kæmpe
med kløgt og ikke med sværd.

Ejnar Huk

.

Nok, nok, I gode bønder; nu mener jeg
vi er vel rustede. Nu kan vi lægge ivej!

Fru Inger

(med en hurtig vending.)

Ingen mand må forlade gården inat!

Ejnar Huk

.

Men, min ædle frue, nu er vinden os føjelig;
vi stryger indover fjorden og –

Fru Inger

.

Det bliver, som jeg har sagt.

Ejnar Huk

.

Skal vi da bie til imorgen?

Fru Inger

.

Både til imorgen og længere. Ingen væbnet
mand får lov til at forlade Østråt for det
første.

Nogle af bønderne

.

Vi går alligevel, fru Inger!

Mange flere

.

Ja, ja; vi går alligevel!

Fru Inger

(et skridt nærmere.)

Hvem vover det?

(alle tier; efter et øjebliks ophold tilføjer hun:)

Jeg har tænkt for jer. Hvad ved I ringe
mænd af almuen om landets sager? Hvor
kan I tage jer for at dømme om sligt? I får
se at tåle tryk og tyngsler en stund endnu.
Det kan vel ikke gå jer for nær, når I betæn-
ker at selv os, herreslægterne, bydes der ik-
ke bedre kår nutildags. – – Bær alle våben

Faksimile

ind i salen igen. Siden skal I få min vilje
at vide. Gå ud!

Eline

(sagte til Bjørn.)

Mener du endnu at jeg har forsyndet mig i
dommen over – fruen på Østråt?

Fru Inger

(vinker Bjørn til sig og siger.)

Hold et gæstekammer rede.

Bjørn

.

Vel, fru Inger!

Fru Inger

.

Og porten åben for enhver, som måtte banke
på.

Bjørn

.

Men –?

Fru Inger

.

Porten åben!

Bjørn

.

Porten åben.

(han går ud til højre.)

Fru Inger

.
(til Eline, som allerede er i døren tilvenstre.)

Bliv her! – – Eline; – mit barn, – jeg har
noget at sige dig i enrum.

Eline

.

Jeg hører eder.

Fru Inger

.

Eline, – – du tror ilde om din moder.

Eline

.

Jeg tror, hvad eders færd så kvidefuldt tvinger
mig til at tro.

Fru Inger

.

Og du svarer mig, som dit umilde sind byder.

Eline

.

Hvem har lagt umildhed over mit sind? Alt
fra jeg var barn af havde jeg vant mig til at se
på eder, som på en stor, højsindet kvinde. Lig
eder tænkte jeg mig hine kvinder, hvorom der
står at læse i krønikerne og i Kæmpe-bogen.
Det tyktes mig som om Gud Herren selv havde
sat sit tegn på eders pande og mærket jer
som den, der skulde lede de rædde og de råd-
vilde. I højsalen sang riddere og herremænd
eders pris; og selve almuen, nær og fjern, kaldte
eder landets håb og støtte. Og alle mente de
at gennem eder skulde de gode tider komme
igen! Alle mente de at med eder skulde der
komme som en ny dag over landet os. Det
er endnu nat; og snart ved jeg ikke længer
om jeg tør tro at nogen morgen kommer
med eder.

Fru Inger

.

Det ligger nær at skønne, hvor du henter sli-
ge giftige ord fra. Det er båret dig for øre,
hvad den tankeløse hob hvisker og mumler
om ting, som den lidet kan dømme om.

Eline

.

I mængdens mund er sandhed, sagde I den-
gang, da eders pris lød i sang og tale.

Fru Inger

.

Lad så være. Men om jeg også valgte at sidde
uvirksom her, skønt det stod til mig at hand-
le, – tror du da ikke at slige kår var mig
en byrde, tung nok, uden at du skulde ho-
be stene på den?

Eline

.

De stene, jeg hober på eders byrde, tyn knu-
ger mig lige så tungt som eder. Let og fri trak
jeg livsens ånde, så længe jeg havde eder at tro
på. Thi for at leve må jeg kende mig stolt;
og det vilde jeg været med rette, dersom I var
bleven, hvad I engang var.

Fru Inger

.

Og hvad borger dig for at jeg ikke er det? –
Eline, – hvoraf ved du så visst, at du ikke
gør din moder uret?

Eline

(frembrydende.)

O, hvis jeg gjorde det!

Fru Inger

.

Stille! Du har ingen ret til at kræve regn-
skab af din moder. – Med et eneste ord
kunde jeg – –; dog, det vilde ikke være godt
for dig at høre; du må vente, hvad tiden
bringer med sig; kan hænde at –

Eline

(idet hun vil gå.)

Sov vel, min moder!

Fru Inger

(nølende.)

Nej, – bliv hos mig; der er endnu noget, som – –
Kom nærmere; – du må høre mig, Eline!

(hun sætter sig ved bordet foran vinduet.)

Eline

.

Jeg hører eder.

Fru Inger

.

Så taus du også er, så ved jeg dog for visst at
du mere end engang længes bort herfra. Det er
dig for ensomt og for øde på Østråt.

Eline

.

Hvor kan det undre jer, min moder?

Fru Inger

.

Det står til dig selv om det herefterdags skal
vorde anderledes.

Eline

.

Hvordan?

Fru Inger

.

Hør mig. – I denne nat venter jeg en gæst
til gården.

Eline

.

En gæ

(nærmere.)

En gæst?

Fru Inger

.

En gæst, som må være fremmed og ukendt.
Ingen tør vide, hvorfra han kommer eller

Faksimile

hvor han går hen.

Eline

(kaster sig med et glædesskrig ned for hende
og griber hendes hænder.)

Min <...> moder! Min moder! Forlad mig al
min uret imod ˹jer˺ dig , hvis ˹I˺ du kan det!

Fru Inger

.

Hvad mener du? – Eline, jeg forstår dig
ikke.

Eline

.

Så har de da alle taget fejl! I er da endnu
trofast i hjertet!

Fru Inger

.

Men så rejs dig, og sig mig –

Eline

.

O, tror I da ikke jeg ved, hvem gæsten er?

Fru Inger

.

Du ved det? Og alligevel – –?

Eline

.

Tænker I da, Østråts porte har været så tæt stæng-
te, at ikke et jammers-rygte engang skulde smut-
te indenfor? Mener I ikke jeg ved, at mangen
ætling af de gamle slægter vanker som fred-
løs mand, uden ly og leje, medens de danske
herrer råder på hans fædres gård?

Fru Inger

.

Og så? – Bliv ved! Hvad mere?

Eline

.

Jeg ved godt, at mangen højbåren ridder ja-
ges som sulten ulv i skogen. Han har ikke

Faksimile

arnested at hvile ved, ikke brød at bide –

Fru Inger

.
(koldt.)

Det er nok! Nu forstår jeg dig.

Eline

.
(vedblivende.)

Og derfor åbner I Østråts porte ved nattetid!
Derfor må han være fremmed og ukendt, han,
denne gæst, om hvem ingen tør vide, hvorfra
han kommer eller hvor han går hen! I trod-
ser det strænge herrebud, som nægter jer at
huse den forfulgte, og at stå ham bi med
ly og pleje –

Fru Inger

.

Det er nok, siger jeg!

(hun tier lidt og tilføjer med overvindelse.)

Du fejler, Eline; – det er ingen fredløs mand
jeg venter.

Eline

(rejser sig.)

Så har jeg visselig kun ilde forstået eder.

Fru Inger

.

Hør mig, mit barn! Men hør mig med over-
læg; hvis du ellers mægter at tæmme dit vilde
sind.

Eline

.

Jeg skal være tam til I har udtalt.

Fru Inger

.

Så hør efter, hvad jeg har at sige d{et}ig. – Jeg
har, så vidt det stod i min magt, søgt at holde

Faksimile

dig uvidende om al den nød og vånde, som vi
nu er stædt i, ˹.˺ Thi hvad kunde det både om
jeg dryssed sorg og harm i din unge sjæl?
Det er ikke gråd og kind kvindeklynk, som
skal fri os ud af trængslerne. Der kræves mod
og mandskraft.

Eline

.

Hvo har sagt jer at jeg ikke ejer mod og mands-
kraft når det gøres behov?

Fru Inger

.

Stille, barn; – jeg kunde tage dig på ordet.

Eline

.

Hvordan, min moder?

Fru Inger

.

Jeg kunde kræve begge dele af dig; jeg kun-
de –; dog, lad mig først få tale til ende.

Du må da vide, at den tid tykkes nærme
sig, som det danske rigsråd gennem mange
år har virket for, – den tid, mener jeg, da de
kan give vore rettigheder og vor frihed det
sidste stød. Se, derfor gælder det –

Eline

(livfuldt.)

At slå løs, min moder?

Fru Inger

.

Nej; det gælder at vinde råderum. I Køben-
havn er rådet nu forsamlet for at overlægge,
hvorledes de bedst kan gribe sagen an.
De fleste skal være af den mening at tvistighe-
derne ikke kan bilægges, så længe ikke Norsk

Faksimile

og Dansk er ét; thi dersom vi beholder vore
rettigheder som et frit rige når nyt konge-
valg engang skal foregå, så er det rimeligt
at fejden bryder åbenbart ud. Se, dette vil
de danske herrer forhindre –

Eline

.

Ja, de vil forhindre det, – ja! Men skal vi
tåle sligt? Skal vi roligt se til at –?

Fru Inger

.

Nej, vi skal ikke tåle det. Men at bruge vå-
ben, – at træde frem i åben dyst, – hvor vilde det
bære hen, så længe vi ikke alle er enige? Og
stod det nogen tid værre til med enigheden
hertillands, end netop nu? – Nej, skal vi kun-
ne udrette noget, så må det ske i løndom og
stilhed. V{e}in må, som jeg siger dig, få stunder
til at område os. I det søndre Norge er en god
del af adelen for de Danske; men her norden
nordenfjelds er det endnu tvivlsomt. Der-
for har kong Fredrik skikket en af sine
højst betroede mænd herop, for med eg-
ne øjne at forvisse sig om, hvordan vi er
sindede.

Eline

(spændt.)

Nu; – og så –?

Fru Inger

.

Denne ridder kommer hid til Østråt inat.

Eline

.

Herhid? Og inat?

Fru Inger

.

Et købmandsskib bragte ham igår til Trond-
hjem. For nylig fik jeg det budskab, at han vil
gæste mig. Inden en time kan han ventes.

Eline

.

Og I betænker ikke, min moder, hvad I udsætter
eders rygte for, ved at tilstede den danske ud-
sending et sligt møde? Er ikke almuen her-
omkring allerede mistroisk nok imod eder?
Hvor kan I håbe, at den engang vil lade sig
lede og råde af eder, når det spørges at –

Fru Inger

.

Vær ubekymret. Alt dette har jeg fuldelig be-
tænkt; men det har ingen nød. Hans ærende
her i landet er en hemmelighed; derfor er
han kommen som fremmed til Trondhjem;
og som fremmed og ukendt vil han også
gæste Østråt.

Eline

.

Og denne danske herres navn –?

Fru Inger

.

Det klinger godt, Eline! Danmarks adel har
knapt noget bedre at nævne.

Eline

.

Men hvad har I så isinde? Endnu har
jeg ikke fattet eders mening.

Fru Inger

.

Du vil snart begribe. – Da vi ikke kan sønder-
træde ormen, så må vi binde den.

Eline

.

Vogt jer vel, at ikke snoren brister.

Fru Inger

.

Det kommer an på dig, hvor fast den skal
strammes.

Eline

.

På mig?

Fru Inger

.

Længe har jeg mærket at Østråt er dig et fan-
gebur. Det huger ikke en ung falk at sidde
imellem jernstænger.

Eline

.

Min ˹vinge˺ vilje er stækket. Gav I mig end fri, –
det vilde kun lidet både mig.

Fru Inger

.

Din vinge er ikke stækket, længer end du selv
vil.

Eline

.

Vil? Min vilje er i eders hænder. Bliv ved
at være, hvad I var, så vil også jeg –

Fru Inger

.

Nok derom. Hør mig videre. – At drage fra
Østråt vil neppe være dig meget imod.

Eline

.

Kan hænde, min moder!

Fru Inger

.

Du har engang sagt mig, at du levede dit
gladeste liv i dine eventyr og krøniker. Det-
te liv kunde vende tilbage for dig.

Eline

.

Hvad mener I?

Fru Inger

.

Eline, – hvis nu en mægtig riddersmand
kom og førte dig til sin borg, hvor du fandt
terner og svende, silkeklæder og høje sale?

Eline

.

En ridder, siger I?

Fru Inger

.

En ridder.

Eline

.
(sagtere.)

Og den danske udsending kommer hid inat.

Fru Inger

.

Inat.

Eline

.

Hvis så er, da ræddes jeg for at tyde eders ord.

Fru Inger

.

Der er intet at ræddes for, ifald du ikke vil
mistyde dem. Det er visselig ikke min agt
at tvinge dig. Efter eget tykke skal du væl-
ge og råde selv i denne sag.

Eline

(et skridt nærmere.)

Har I hørt om hin moder, der kørte over fjel-
det ved nattetid med sine småbørn i slæden?
Ulveflokken fulgte hende i sporet; det gjaldt
liv eller død; – og hun kasted sine små
bagud efter sig, en for en, for at vinde tid
og frelse sig selv.

Fru Inger

.

Eventyr! En moder rev hjertet af sit bryst,
før hun kasted sit barn for ulvene!

Eline

.

Hvis jeg ikke var min moders datter, så
skulde jeg give eder ret. Men I er som hin
moder; og eders døtre har I kastet ud for
ulvene, en for en. Først kasted I den æld-
ste. For fem år siden drog Merete fra
Østråt; nu sidder hun i Bergen som Vinzents
Lunges hustru. Men tror I, hun er lykkelig
som den danske ridders frue? Vinzents Lun-
ge er mægtig, fast som en konge; Merete har
terner og svende, silkeklæder og høje sale;
men dagen har ingen sol for hende, og natten
ingen hvile; thi hun har aldrig været
ham god. Han kom hid, han bejled til hende,
fordi hun var Norges rigeste arving, og fordi
han dengang trængte til at få fast fod i
landet. Jeg ved det; jeg ved det tilfulde!
Merete var eder hørig; hun fulgte den
fremmede herre. Men hvad har det kostet
hende? Flere tårer, end en moder skulde ønske
at svare til på dommens dag!

Fru Inger

.

Jeg kender mit regnskab, og det skrækker mig
ikke.

Eline

.

Eders regnskab er ikke hermed tilende.
Hvor er Lucia, eders andet barn?

Fru Inger

.

Spørg Gud, som tog hende.

Eline

.

Eder spørger jeg; thi det er eder, som skal
svare for at hun måtte lade sit unge liv.
Glad var hun som en fugl om våren, da hun
sejled fra Østråt for at gæste Merete i Ber-
gen. Et år efter stod hun atter her i stuen;
men da var hendes kinder hvide, og døden
havde ædt sig ind i hendes bryst. Ja, I un-
dres, min moder! I mente nok at denne styg-
ge hemmelighed var begraven med hende; –
men hun har sagt mig alt. En høvisk rid-
der havde vundet hendes hjerte. Han vilde
ægte hende. I vidste, at det gældte hendes
ære. Men I blev ubøjelig, – og eders barn måt-
te dø. I ser, jeg ved det alt!

Fru Inger

.

Alt? Så har hun vel også sagt dig hans navn?

Eline

.

Hans navn? Nej; hans navn har hun ikke
sagt mig. Hun havde ligesom en stingende
rædsel for hans navn; – hun nævnte det
aldrig.

Fru Inger

,
(lettet, hen for sig.)

Ah, så ved du dog ikke alt. – –

Eline; – den sag, du nu har rørt ved, var
mig fuldt ud vitterlig. Men der er noget ved
sagen, hvad du kanske ikke har givet agt

Faksimile

på: Hin herremand, som Lucia traf i Ber-
gen, var en Dansk –

Eline

.

Også det ved jeg.

Fru Inger

.

Og hans kærlighed var en løgn. Ved list og
glatte ord havde han besnæret hende.

Eline

.

Jeg ved det; men hun havde ham kær alli-
gevel; og havde I havt en moders hjerte, så var
eders barns ære gået for alt.

Fru Inger

.

Ikke for hendes lykke. Tror du at jeg, med
Meretes lod for øjnene, vilde ofre mit andet
barn til en mand, som ikke var hende god?

Eline

.

Kløgtige ord dårer så mangt et sind; men mig
dårer de ikke. –

Tro ikke, at jeg er så ganske fremmed for
hvad der går for sig rundt om i landet.
Tilfulde skønner jeg eders færd. Jeg ved godt at
de danske herremænd ikke har nogen fuldtro
ven i jer. I hader dem måské; men I frygter
dem tillige. Den gang I gav Merete til Vinzents
Lunge, havde de danske herrer overmagten på
alle kanter i landet. Tre år efter, da I for-
bød Lucia at ægte ham, til hvem hun havde
knyttet sit liv, skønt han havde forlokket
hende, – da stod sagerne helt anderledes.
Kongens danske fogder havde øvet skændige

Faksimile

ugerninger imod almuen, og I fandt det ikke
rådeligt at knytte je{g}r fastere, end sket var, til
de fremmede voldsmænd.

Og hvad har I vel gjort for at hævne hende,
der måtte dø så ung? I har intet gjort. Nu vel;
jeg skal handle for jer; jeg skal hævne al
den forsmædelse, der er overgået vort folk
og vor æt!

Fru Inger

.

Du? Hvad har du isinde?

Eline

.

Jeg går min vej, ligesom I går eders. Hvad
jeg har isinde, ved jeg ikke selv; men jeg
føler kræfter i mig til at vove alt for vor
retfærdige sag.

Fru Inger

.

Da vil du få en hård dyst at bestå. Jeg
har engang lovet det samme, som du, – og
mit hår er grånet under byrden af mit
løfte.

Eline

.

God nat! Eders gæst kan ventes; og ved det
møde er jeg tilovers.

Måské det endnu er tid for eder – –; nu,
Gud styrke og lede eders færd! Glem ikke
at mange tusenders øjne vogter på eder. Tænk
på Merete, som græder sent og tidligt over
sit forspildte liv. Tænk på Lucia, som so-
ver i den sorte kiste.

Og endnu et. Glem ikke, at i denne nat

Faksimile

spiller I brikkespil om eders sidste barn.

(hun går ud til venstre.)

Fru Inger

(ser en stund efter hende.)

Mit sidste barn? Der talte du sandere, end
du selv vidste. – – Men det gælder ikke mit
barn alene. Hjælpe mig Gud; i denne nat
spilles brikkespil om hele Norges rige.

Ah, – rider der ikke nogen gennem borgeledet
borgeledet?

(hun lytter ved vinduet.)

Nej; endnu ikke. Det var kun vinden. Grav-
koldt blæser det. – –

Har Gud Herren ret til dette? – Danne mig til
kvinde, – og så læsse en mandsdåd på mine
skuldre.

For jeg har landets velfærd i mine hænder. Det
står i min magt at rejse dem alle som en mand.
Det er fra mig de venter tegnet; og giver jeg det
ikke nu, så sker det – kanské aldrig.

Nøle? Ofre de mange for den enes skyld? –
Var det ikke bedre, ifald jeg kunde – –?
Nej, nej, nej, – jeg vil det ikke! Jeg kan det
ikke!

(hun kaster et stjålent blik imod riddersalen,
vender sig bort som i angst og siger hviskende:)

Nu er de derinde igen. Blege spøgelser; –
døde fædre; faldne frænder. – Fy; disse borende
øjne fra alle krogene!

(hun slår bagover med hånden og skriger:)

Faksimile

Sten Sture! Knut Alfsøn! Olaf Skaktavl! Vig,
– vig! Jeg kan ikke dette!

Den fremmede mand

(standser ved døren og siger dæmpet:)

Hil eder, fru Inger Gyldenløve!

Fru Inger

(vender sig med et skrig.)

Ah, fri mig Krist i himlen!

(hun falder om i stolen. Den fremmede mand
stirrer på hende, ubevægelig, lænet til sit sværd.)

Olaf Skaktavl

.

For sidste gang, Inger Gyldenløve, – I er altså
urokkelig i eders forsæt?

Fru Inger

.

Jeg kan ikke andet. Og mit råd til eder er:
gør I ligesom jeg. Er det himlens vilje at
Norge rent skal gå under, så går det under,
hvad enten vi støtter det eller ej.

Olaf Skaktavl

.

Og med den tro mener I at jeg skal slå mig
tiltåls? Jeg skulde roligt sidde og se til, nu, da
timen er kommen? Har I glemt, hvad jeg
har at hævne? Mit jordegods har de røvet
og stykket ud imellem sig. Min søn, mit
eneste barn, sidste ætlingen af min slægt,
slog de ihjel for mig som en hund. Mig
selv har de i tyve år jaget fredløs i skog og

Faksimile

fjeld. – Rygtet har sagt mig død mere end
en god gang; men jeg har nu den tro, at
de ikke skal få lagt mig i jorden før
jeg har taget hævn.

Fru Inger

.

Så har I et langt liv ivente. Hvad vil I
da gøre?

Olaf Skaktavl

.

Gøre? Hvad ved jeg, hvad jeg vil gøre? Jeg
har aldrig givet mig af med at lægge anslag
op. Det er det, som I skal hjælpe mig med.
I er kløgtig nok til det. Jeg har kun to
arme og mit værge.

Fru Inger

.

Eders værge er rustent, Olaf Skaktavl! Alle
værger i Norge er rustne.

Olaf Skaktavl

.

Det er vel derfor at visse folk bare strider
med tungen. – Inger Gyldenløve, – I har
stærkt forandret eder. Der var en tid, da
der slog et mandshjerte i eders bryst.

Fru Inger

.

Mind mig ikke om, hvad der var.

Olaf Skaktavl

.

Og dog er det derfor jeg er kommen til
jer. I skal høre mig, om så –

Fru Inger

.

Nu vel; men gør det kort; thi, – ja, jeg
må da sige jer det, – det er utrygt for eder
her på gården.

Olaf Skaktavl

.

På Østråt gård er det utrygt for den fredlø-
se? Det har jeg længe vidst. Men I glemmer
nok, at fredløs mand er utryg, hvor han end vanker.

Fru Inger

.

Så tal; jeg skal ikke formene jer det.

Olaf Skaktavl

.

Det er nu snart treti år siden jeg så eder for
første gang. Det var på Akershus hos Knut
Alfsøn og hans frue. Dengang var I endnu
fast et barn; men dog var I kæk, som en jagende
falk, og derhos stundom både vild og ustyr-
lig. Mange var de, der bejled om eder. Også
mig var I kær, – kær, som ingen kvinde har
været det før eller siden. Men I havde kun
et øjemærke og en tanke. Det var tanken på
rigets ulykke og store nød.

Fru Inger

.

Jeg var femten sommere gammel, – husk det!
Og var det ikke, som om et vildsind havde
grebet os allesammen i hine dage?

Olaf Skaktavl

.

Kald det for hvad jer tykkes. Men det ved
jeg: de gamle og erfarne blandt os mente, at
det stod skrevet hist oppe hos Vorherre at
I var den, som skulde bryde trældommen og
give os alle vore rettigheder tilbage. Og det
ved jeg også: I selv tænkte dengang det samme.

Fru Inger

.

Det var en syndig tanke, Olaf Skaktavl!

Faksimile

Det var hovmod og ikke Herrens kald, der tal-
te gennem mig.

Olaf Skaktavl

.

I kunde blevet den udkårne, ifald I havde
villet. I stammed fra Norges ædleste ætter;
I havde magt og rigdom ivente; og I havde
øre for klageskrigene – dengang. – –

Mindes I hin eftermiddag, da Hendrik
Krummedike kom med danske flåden
for Akershus? Skibsherrerne bød mindeligt
forlig; og tryg ved lejdebrevet lod Knut Alf-
søn sig ro ombord. Tre timer efter bar vi
ham ind gennem slotsporten –

Fru Inger

.

Som lig; som lig!

Olaf Skaktavl

.

Norges bedste hjerte brast, da ˹Krummedikes˺ Hollenderens
lejesvende fældte ham. Endnu tykkes det mig
at jeg ser det lange tog, som skred ind i rid-
dersalen, sorgtungt og par for par. Der lå han
på båren, med øksehugget over panden, så
hvid som en vårsky. Jeg tør vel sige at Nor-
ges gæveste mænd var samlet der hin nat.
Fru Margrete stod ved sin døde husbonds
hoved, og alle, alle svor vi at vove velfærd
og liv for at hævne både denne sidste u-
gerning og alt det øvrige. – Inger Gylden-
løve, – hvem var det, som da brød sig vej
gennem mændenes kreds? En ungmø, –
fast endnu et barn, – med ild i øjet og med

Faksimile

5.

grådfyldt mæle. – Hvad svor hun? Skal jeg
gentage eders ord?

Fru Inger

.

Jeg svor, hvad I andre svor; hverken mere
eller mindre.

Olaf Skaktavl

.

I husker eders ed – og har dog glemt den.

Fru Inger

.

Og hvorledes holdt de andre, hvad de havde
lovet? Jeg taler ikke om eder, Olaf Skak-
tavl, men om eders venner, al Norges adel.
Der er ikke en af dem, i alle disse år, som har
havt mod til at være mand; og dog lægger
de mig til last at jeg er en kvinde.

Olaf Skaktavl

.

Jeg ved, hvad I vil sige. Hvorfor de har underka-
stet sig, istedet for at byde voldsmændene trods til
det sidste? Vel sandt; der er uselt malm i vore
slægter nutildags; men havde der været samhold
imellem dem, – hvem ved, hvad der da vilde
sket? Og I kunde have holdt dem sammen;
thi for eder havde de alle bøjet sig.

Fru Inger

.

Let kunde jeg svare eder; men I vilde vel nep-
pe tage mit svar for gyldigt. Lad os derfor
ikke videre tale om, hvad der ej står til at
ændre. Kom heller frem med, hvad der nær-
mest fører eder til Østråt. Trænger I til ly?
Nu vel; jeg skal prøve på at skjule eder. Har I
andre ting behov, så sig det; I skal finde mig rede –

Olaf Skaktavl

.

I tyve år har jeg været hjemløs. På Jæmtelands-
fjeldet er mit hår bleven gråt. Jeg har lånt hus
hos ulv og bjørn. – I ser, fru Inger, – jeg trænger
eder ikke; men både adel og almue har
eder behov.

Fru Inger

.

Det gamle omkvæd.

Olaf Skaktavl

.

Ja, det klinger ilde i eders øren, det ved jeg
nok; men I får høre det alligevel. Kort og
godt: jeg kommer fra Sverig. Der er uro på-
færde. I Dalarne skal det bryde løs.

Fru Inger

.

Jeg ved det.

Olaf Skaktavl

.

Peder Kanzler er med, – men hemmeligt,
forstår I.

Fru Inger

(studsende.)

Ja så?

Olaf Skaktavl

.

Det er ham, som har skikket mig til Østråt.

Fru Inger

(rejser sig.)

Peder Kanzler, siger I?

Olaf Skaktavl

.

Han selv; – eller, kan hænde, I kender ham
ikke længer?

Fru Inger

(halvt hen for sig.)

Kun altfor vel! –

Men sig mig, jeg beder jer, – hvad budskab
bringer I?

Olaf Skaktavl

.

Da ufredsrygtet spurgtes oppe på grænsefjel-
dene, hvor jeg holdt til, så tog jeg straks af-
sted indover til Sverig. Jeg kunde nok tænke
mig, at Peder Kanzler havde sin hånd med
i legen. Jeg søgte ham op og bød ham min bi-
stand; – han har kendt mig i tidligere dage,
som I ved. Han vidste, jeg var at lide på;
og så skikked han mig hid.

Fru Inger

(utålmodig.)

Ja visst, ja visst, – han skikked eder hid
for at –?

Olaf Skaktavl

(hemmelighedsfuldt.)

Fru Inger, – der kommer en fremmed til
Østråt inat.

Fru Inger

(overrasket.)

Hvorledes? Ved I at –?

Olaf Skaktavl

.

Ja vel ved jeg. Jeg ved alt. Det er jo for at
træffe ham at Peder Kanzler skikked mig
hid.

Fru Inger

.

Ham? Umuligt, Olaf Skaktavl, – umuligt!

Olaf Skaktavl

.

Som jeg siger jer. Hvis han ikke er kom-
men, så vil det ikke vare længe førend –

Fru Inger

.

Nej, ganske sikkert; men –

Olaf Skaktavl

.

Så I var da beredt på hans komme?

Fru Inger

.

Så { I }Ja visst. Han har skikket mig budskab
derom. Det var derfor I slap ind, så snart I ban-
ked på.

Olaf Skaktavl

(lyttende.)

Hys; – der rider nogen henover vejen.

(han går til vinduet.)

Porten lukkes op.

Fru Inger

(ser ud.)

Det er en ridder og hans svend. De stiger af
i gården.

Olaf Skaktavl

.

Det er altså ham. Hans navn?

Fru Inger

.

I ved ikke hans navn?

Olaf Skaktavl

.

Peder Kanzler vægred sig ved at nævne det.
Han sagde kun at udsendingen skulde møde

Faksimile

mig på Østråt tredje kvelden efter Mortens-messe –

Fru Inger

.

Rigtig; det er just som ikveld.

Olaf Skaktavl

.

Han skulde bringe brevskaber med. Af dem
og af eders egen mund kunde jeg erfare, hvem
han var.

Fru Inger

.

Så lad mig følge jer til eders gæstekam-
mer. I trænger til at kvæge og hege jer. Den
fremmede herre skal I snart få itale.

Olaf Skaktavl

.

Nu, hvis I så lyster.

(de går begge ud til venstre.)

Nils Lykke

(dæmpet.)

Ingen?

Finn

.
(ligeså.)

Nej, herre!

Nils Lykke

.

Og vi kan jo sikkert forlade os på dig i
et og alt?

Finn

.

Befalingsmanden i Trondhjem har stedse
givet mig skudsmål for at være pålidelig.

Nils Lykke

.

Vel, vel; det har han også sagt mig. Altså,
først og fremst, – er nogen fremmed kommet
herhid til Østråt før os iaften?

Finn

.

Ja, for en time siden kom her en frem-
med mand.

Nils Lykke

(dæmpet til Jens Bjelke.)

Han er her.

(vender sig atter til Finn.)

Vilde du kunne genkende ham? Har
du set ham?

Finn

.

Nej, det har nok ingen uden portvægteren,
såvidt jeg ved. Han blev straks stedet for
fru Inger, og hun –

Nils Lykke

.

Nu? Hvad hun? Han er dog vel ikke alle-
rede borte igen?

Finn

.

Nej; men hun holder ham nok skjult
inde i en af sine egne stuer, for –

Nils Lykke

.

Det er godt.

Jens Bjelke

(hvisker.)

Faksimile

Altså først og fremst vagt for porten; så har
vi ham sikker.

Nils Lykke

(med et smil.)

Hm!

(til Finn:)

Hør, sig mig, – gives der her på gården no-
gen anden udgang, end gennem porten? Se
ikke så dumt på mig! Jeg mener, – kan
nogen slippe usét bort fra Østråt, når <...> bor-
geporten holdes lukket?

Finn

.

Ja, det ved jeg ikke. Der tales rigtignok om
løngange nedenunder i kælderne; men der
er nok ingen, som kender dem, uden fru In-
ger selv; ja – og så kanske jomfru Eline.

Jens Bjelke

.

Så, for djævelen!

Nils Lykke

.

Det er godt. Du kan gå.

Finn

.

Vel. Skulde I senere ville mig noget, så
behøver I bare at lukke på den anden dør
til højre derinde i riddersalen; jeg skal
da straks være ved hånden.

Nils Lykke

.

Godt.

(han peger mod døren til forgangen.
Finn går ud.)

Jens Bjelke

.

Hør, – ved I hvad, kære ven og bror, – dette
her blir nok et lumpigt felttog for os beggeto.

Nils Lykke

(smilende.)

Så? Å, – ikke for mig, håber jeg.

Jens Bjelke

.

Så? For det første er de{t}r nu liden ære i at
gøre jagt på slig en opløben pojk, som den-
ne Nils Sture. Skal jeg tro han er klog el-
ler galen, efter den vis han har faret frem
på? Først sætte ondt blod i bønderne; love
dem bistand og guld og grønne skoge; – og
så, når det kommer til stykket, løbe sin
vej og krybe i skjul bag et kvindeskørt!

Forresten angrer det mig, rent ud sagt, at
jeg fulgte eders råd og ikke gik frem efter
mit eget hoved.

Nils Lykke

(sagte.)

Den anger kommer vel silde, min bror!

Jens Bjelke

.

For, ser I, at ligge og rode efter grævlinger,
det har nu aldrig været min lyst. Jeg hav-
de ventet mig noget helt andet. Nu har jeg
trukket afsted lige fra Jæmteland med mine
ryttere; har fået den trondhjemske befalings-
mands brev for at jeg kan søge efter uro-
stifteren overalt, hvor jeg lyster. Alle spor ty-
der på at han ætlede sig til Østråt –

Nils Lykke

.

Han er her! Han er her, siger jeg!

Jens Bjelke

.

Ja, men hvad havde så været rimeligere end
at vi havde fundet porten både stængt og un-
der forsvarlig vagt? Gid vi havde; så kunde jeg
da fåt brug for mine krigsknægte –

Nils Lykke

.

Men i det sted åbner man porten nok så
høfligt for os. Pas på; – svarer fru Inger Gyl-
denløve til sit rygte, så lar hun det ikke skor-
te sine gæster hverken på mad eller drikke.

Jens Bjelke

.

For at snakke sig ifra mit ærend, ja! – Hvor
kunde I nu også få det indfald at jeg skulde
lade mine ryttere blive tilbage en hel fjer-
dingvej fra gården. Var vi kommen hid med
krigsman krigs-mandskab så –

Nils Lykke

.

Hun havde modtaget os som lige kærkomne
gæster for det. Men læg mærke til at i så fald
havde besøget gjort opsigt. Bønderne heromkring
vilde holdt det for en voldshandling imod fru
Inger; hun var da atter stegen i almuens
gunst, og, ser I, det er ikke rådeligt.

Jens Bjelke

.

Kan vel være. Men hvad gør jeg nu?
Grev Sture er på Østråt, siger I. Ja, hvad
hjælper det mig? Fru Inger Gyldenløve har

Faksimile

sagtens, ligesom ræven, mange gemsler og mere
flere end en udgang. Her kan vi to enslige
karle gå omkring og snuse så længe vi vil.
Gid djævlen havde hele sagen!

Nils Lykke

.

Nu vel, kære herre, – hvis I ikke synes om
den vending, eders sendelse har taget, så over-
lad slagmarken til mig.

Jens Bjelke

.

Til jer? Hvad vil I da gøre?

Nils Lykke

.

Kløgt og list turde måské her kunne udret-
te, hvad vi ikke med våbenmagt kan sætte
igennem. – Nu, ærligt talt, herr Jens Bjelke, –
jeg har allerede havt noget sligt i tankerne
lige fra vi mødtes i Trondhjem igår.

Jens Bjelke

.

Var det derfor I overtalte mig til at skille
mig ved krigsknægtene?

Nils Lykke

.

Både eders og mit ærend på Østråt kunde jo
fremmes bedst uden dem; og så –

Jens Bjelke

.

Fanden besætte {mig}jer, – havde jeg nær sagt! Og
mig selv med! For jeg burde da vidst at I
stændigt går med en ræv bag øret.

Nils Lykke

.

Ja, men ser I, her kommer ræven vel til-
pas, hvis våbnene skal være lige på begge
sider. Og jeg må sige eder at det er mig af

Faksimile

højeste vigtighed at jeg skiller mig vel og i al
stilhed fra min sendelse. I skal vide at min
herre, kongen, var mig lidet nådig da jeg rej-
ste. Han formente at have sine grunde dertil,
skønt jeg tror at jeg har tjent ham så nyttelig
som nogen i mere end et vanskeligt hverv.

Jens Bjelke

.

Det skudsmål tør I frit give jer. Gud og hver-
mand ved, at I er den slugeste djævel i alle
de tre riger.

Nils Lykke

.

Å, jeg takker! Det vil nu ikke sige så stort. Men
det, jeg her går tilmødes, det regner jeg rigtignok
for en mesterprøve; thi her gælder det at besnæ-
re en kvinde –

Jens Bjelke

.

Ha-ha-ha! I det håndværk har I nok for
længe siden gjort mesterprøve, kære bror! Mener
I ikke vi kender visen i Sverig også{:}?

«Hver en skøn-jomfru sukker så mod, –

Gud give, Nils Lykke var mig huld og god!»

Nils Lykke

.

Ak, den vise gælder kvinder i tyveårs-alderen
og deromkring. Men fru Inger Gyldenløve
er henimod de femti og derhos snu som
ingen anden. Det vil holde hårdt at vinde bugt
med hende. Men det må ske, – for enhver pris!
Lykkes det mig at forskaffe kongen visse for-
dele over hende, dem han længe har eftertrag-
tet, så kan jeg gøre regning på at betroes sen

Faksimile

sendelsen til Frankrig næste år vår. I ved vel
at jeg har tilbragt fulde tre år ved højskolen
i Paris? Hele min hug står did ned igen,
besynderligen hvis jeg kunde få fremtræde i så
højst ansélig egenskab, som en konges sendebud.
– Nu, – ikke sandt, – I overlader fru Inger til
mig? Husk på, – dengang I sidst gæsted hoffet
i København, veg jeg pladsen for eder hos
mere end en ungmø –

Jens Bjelke

.

Å, <...> ved I hvad, – det ædelmod var nu ikke så
stort endda. I havde jo hals og hånd over
dem allesammen. Men ligemeget; siden jeg
nu engang har faret galt afsted, så ser jeg helst
at I tar sagen på jer. Dog, det er et ord, – fin-
des den unge grev Sture på Østråt, så skaffer
I ham frem død eller levende!

Nils Lykke

.

Lyslevende skal I have ham. Jeg agter i al
fald ikke at slå ham ihjæl. Men nu må
I altså ride tilbage til eders folk. Hold lande-
vejen besat. Skulde jeg mærke noget mistænke-
ligt, så skal I uopholdelig få kundskab derom.

Jens Bjelke

.

Godt, godt. Men hvorledes slipper jeg ud –?

Nils Lykke

.

Karlen, som var her, hjælper jer nok til-
rette. Men i al stilhed –

Jens Bjelke

.

Forstår sig. Nå, – god lykke!

Nils Lykke

.

Lykken har aldrig svigtet mig i dyst med
kvinder. Skynd jer nu!

(Jens Bjelke går ud tilhøjre.)

Nils Lykke

(står en stund stille, går lidt omkring i stuen, ser
sig om; derpå siger han dæmpet:)

Så står jeg da omsider på Østråt. På dette
gamle herresæde, som et barn for to år siden
fortalte mig så meget om.

Lucia. Ja, for to år siden var hun endnu
et barn. Og nu, – nu er hun død. (han nynner
med et halvt smil:) «Blomster brækkes, blomster
visner – –»

(han ser sig om igen.)

Østråt. Det er, som om jeg havde set det altsam-
men før; som om jeg var tilhuse her. – Der-
inde er riddersalen. Og nedenunder er – grav-
kælderen. Der ligger nok Lucia også.

(sagtere, halvt alvorligt, halvt tvungent spøgende.)

Dersom jeg var en ræd mand, så kunde jeg
bilde mig ind, at da jeg satte foden indenfor
Østråts port, så vendte hun sig i kisten.
Da jeg gik over borggården, løfted hun på
låget. Og da jeg nys nævnte hendes navn,
var det som om en røst maned hende op
af ligkælderen. – Måské famler hun sig nu
opad trappen. Svededugen er hende ivejen;
men hun famler sig frem alligevel.

Hun er helt oppe i riddersalen! Hun står

Faksimile

og ser på mig bag dørstolpen!

(han kaster hovedet tilbage over skuldren,
nikker og siger højt:)

Kom nærmere, Lucia! Snak lidt med mig!
Din moder lar mig vente. Det er kedeligt at
vente; – og du har hjulpet mig at fordrive så
mangen kedelig stund – –

(han farer med hånden over panden og går
et par gange frem og tilbage.)

Se så! – Rigtig; der er det dybe vindu med
forhænget. Der er det jo Inger Gyldenløve plejer
stå og stirre udover landevejen, som om hun
vented på en, der aldrig kommer. – Derinde
– (han ser mod døren tilvenstre) der indenfor
etsteds ligger søster Elines stue. Eline? Ja,
det er Eline hun heder.

Kan jeg rigtig tro på, at hun er så mærkværdig, –
så kløgtig og så djærv, som Lucia sagde? Fager
skal hun også være. Men til ægtehustru –?
Så ligetil burde jeg ikke have skrevet. – –

(han vil i tanker sætte sig ved bordet, men ret-
ter sig op igen.)

Hvorledes vil fru Inger modtage mig? –
Hun vil ikke svide gården af over os. Hun vil
ikke lokke mig ud på en falddør. Sådant
med knive bagfra vil hun hellerikke –

(han lytter mod salen.)

Aha!

Fru Inger Gyldenløve

(kommer ind gennem salsdøren og siger koldt:)

Faksimile

Jeg byder eder min hilsen, herr rigsråd, –

Nils Lykke

(bøjer sig dybt.)

Ah, – Østråts frue!

Fru Inger

.

– og min tak fordi I forud har ladet mig
vide eders komme.

Nils Lykke

.

Ikke mere end min skyldighed. Jeg havde grun-
de til at formode at mit komme vilde over-
raske eder –

Fru Inger

.

I sandhed, herr rigsråd, deri har I ikke ta-
get fejl. Jeg havde visselig mindst af alle ven-
tet at se Nils Lykke som gæst på Østråt.

Nils Lykke

.

Og endnu mindre havde I vel ventet at han
skulde komme som ven?

Fru Inger

.

Som ven? I føjer spot til al den smerte og
skændsel, I har dynget over mit hus? Efter at
have lagt et barn i graven for mig, vover I
endnu –

Nils Lykke

.

Tillad, fru Inger Gyldenløve, – i det stykke
kommer vi neppe til enighed; thi I tager
ikke med i beregningen, hvad jeg ved samme
ulykkelige lejlighed tabte. Mine hensigter
var ærlige. Jeg var træt af mit ubundne liv; –
over de tredive år var jeg jo også allerede

Faksimile

dengang; jeg længtes efter at finde mig en god og
from hustru. Læg så dertil udsigten til det
held at vorde eders svigersøn –

Fru Inger

.

Tag eder vel ivare, herr rigsråd! Hvad der
er vederfaret mit barn, har jeg efter bedste evne
dysset ned. Men tro ikke at det er glemt,
om det end er gemt. Der turde snart komme
en lejlighed –

Nils Lykke

.

I truer mig, fru Inger? Jeg har rakt eder
min hånd til forlig. I vægrer eder ved at
modtage den. Der er da altså fra nu af
åben ufred imellem os?

Fru Inger

.

Jeg vidste ikke at det fordum havde været
anderledes.

Nils Lykke

.

Fra eders side, kan hænde. Jeg har aldrig
været eders avindsmand, – skønt jeg vel, som
kongen af Danmarks undersåt, havde skellig
grund dertil.

Fru Inger

.

Jeg forstår eder. Jeg har ikke været bøjelig
nok. Det er ikke gået så glat, som man øn-
skede, med at drage mig over i eders
lejr. – Mig synes dog, I intet har at klage
på. Min datter Meretes husbond er eders
landsmand. Videre kan jeg ikke gå. Min
stilling er vanskelig, Nils Lykke!

Nils Lykke

.

Det fatter jeg tilfulde. Både herremændene og
almuen her i Norge mener jo at have et gam-
melt krav på eder, – et krav, som man siger
at I kun halvvejs har gjort fyldest.

Fru Inger

.

Tillad, herr rigsråd, – for min færd står
jeg ingen til regnskab uden Gud og mig
selv. Hvis det derfor behager eder, så lader I
mig vide, hvad der fører eder hid.

Nils Lykke

.

Straks, fru Inger! Hensigten med min
sendelse her til landet kan vel ikke være
eder ubekendt –?

Fru Inger

.

Jeg kender det hverv, man almindeligvis til-
lægger eder. Det er vor konge af vigtighed at
vide, hvorledes han står sig med den nor-
ske adel.

Nils Lykke

.

Ganske visst.

Fru Inger

.

Det er altså derfor I gæster Østråt?

Nils Lykke

.

For en del derfor. Dog kommer jeg ingen-
lunde for at kræve nogen mundtlig forsik-
ring af eder –

Fru Inger

.

Nu vel?

Nils Lykke

.

Hør mig, fru Inger! I sagde selv fornylig
at eders stilling er vanskelig. I står midt
imellem to modsatte lejre, som begge kun
halvvejs vover at forlade sig på eder. Eders
egen fordel må nødvendigvis knytte jer til
os. Til de misfornøjede er I derimod bun-
den ved landsmandskabet, og, – hvem ved, –
må{k}ské også ved et eller andet hemmeligt
bånd.

Fru Inger

(sagte.)

Hemmeligt bånd! Krist, skulde han –?

Nils Lykke

,
(mærker hendes bevægelse, men lader som in-
tet og tilføjer utvungent:)

I indser visst selv at denne stilling i læng-
den ikke er til at udholde. – Sæt nu, det
stod i min magt at udfri eder af disse for-
holde, som –

Fru Inger

.

I eders magt, siger I?

Nils Lykke

Først og fremst, fru Inger, må jeg bede eder
ikke at lægge nogen vægt på de letfærdige
ord, hvormed jeg før kan have omtalt det,
der er os imellem. Tro ikke at jeg nogen
stund har tabt af tankerne den skyld,
jeg står i til eder. Sæt, at det længe havde
været min agt, såvidt muligt, at gøre

Faksimile

godt igen, hvad jeg har forbrudt. Sæt, at det
var derfor jeg havde skaffet mig denne sen-
delse herop.

Fru Inger

.

Forklar eder nøjere, herr rigsråd; – nu
forstår jeg eder ikke.

Nils Lykke

.

Jeg tager måské ikke fejl, når jeg formo-
der at I, lige så godt som jeg, kender til de
uroligheder, der truer med at bryde løs i
Sverig. I ved, eller I aner ialfald, at dis-
se uroligheder har et større mål, end det,
man almindeligvis tillægger dem, og I vil
derfor begribe at vor konge ikke roligt kan
se begivenhederne gå deres egen gang. Ik-
ke sandt?

Fru Inger

.

Bliv ved!

Nils Lykke

,
(forskende, efter et kort ophold.)

Der gives et tænkeligt tilfælde, som kunde
sætte Gustav Vasas trone i fare –

Fru Inger

(sagte.)

Hvor vil han hen?

Nils Lykke

.

– det tilfælde nemlig, at der i Sverig skul-
de findes en mand, som på grund af sin
byrd havde krav på at kåres til folkets
styrer.

Fru Inger

(undvigende.)

Sverigs adel er lemlæstet ligeså blodigt, som
vor, herr rigsråd! Hvor skulde I vel ville
søge –?

Nils Lykke

(smilende.)

Søge? Manden er allerede funden –

Fru Inger

(farer sammen.)

Ah! Er han funden?

Nils Lykke

.

– og han står jer for nær, min frue, til
at eders tanke ikke skulde falde på ham.

(ser stivt på hende.)

Den afdøde grev Sture har efterladt sig
en søn –

Fru Inger

(med et skrig.)

Hellige frelser, hvoraf ved I –?

Nils Lykke

(studsende.)

Fat eder, min frue, og lad mig tale til en-
de. – Denne unge mand har hidtil levet
stille hos sin moder, Sten Stures enke.

Fru Inger

(ånder friere igen.)

Hos –? Ah ja; – ja visst!

Nils Lykke

.

Nu derimod er han trådt åbenlyst frem.

Faksimile

I Dalarne har han vist sig som bøndernes
leder. Deres antal vokser med hver dag; og, –
som I måské ved, finder de venner blandt
almuen på denne side af grænsefjeldene.

Fru Inger

,
(der imidlertid har fattet sig.)

Herr rigsråd, – I nævner alle disse begiven-
heder med fuld forvissning om at jeg kender
dem. Hvad grund har jeg givet eder til at
formode sligt? Jeg ved intet, og ønsker ikke
at vide noget. Det er min agt at leve roligt
indenfor mine egne enemærker; jeg rækker
ikke ufredsstifterne min bistand; men regn
regn heller ikke på mig, dersom det er eders
agt at underkue dem.

Nils Lykke

(dæmpet.)

Vilde I også forholde eder uvirksom, i-
fald det var min agt at stå dem bi?

Fru Inger

.

Hvorledes skal jeg forstå eder?

Nils Lykke

.

I har altså ikke fattet, hvad jeg den hele
tid har sigtet til? – Nu vel; ærligt og lige-
frem vil jeg da sige eder alt. Vid da, at
kongen og hans råd tilfulde har indset,
hvorledes der i længden intet sikkert fod-
fæste findes for os i Norge, dersom adel og
almue, således som nu, vedbliver at tro sig
forurettet og undertrykt. Vi har fuldelig

Faksimile

begrebet at villige forbundsfæller er bedre end
tvungne undersåtter; og vi ønsker derfor intet
hjerteligere, end at kunde løsne de bånd,
der igrunden snører os ligeså stramt som
eder. Men I vil visst også erkende, at Nor-
mændenes sindelag imod os gør et sådant
skridt altfor betænkeligt, – så længe vi ikke
har en pålidelig støtte i ryggen.

Fru Inger

.

Og denne støtte –?

Nils Lykke

.

Denne støtte er nærmest at søge i Sverig.
Men, vel at mærke, ej sålænge Gustav Vasa
sidder ved roret; thi hans regnskab med
Danmark er endnu ikke opgjort, og vil vel
heller aldrig blive det. En ny svensk konge
derimod, som havde folket på sin side, og
som skyldte Danmarks bistand sin krone
– –. Nu; I begynder at forstå mig? Da kun-
de vi med tryghed sige til eder Norske: «tag
eders gamle arvede rettigheder tilbage; vælg
eder en styrer efter eget tykke; vær vore ven-
ner i nøden, ligesom vi vil være eders!» –
Læg ellers vel mærke til, fru Inger, at
dette højmod igrunden ikke er så stort,
som det kanské synes; thi I vil selv indsé,
at vi, langtfra at svækkes, snarere vil styr-
kes derved.

Og da jeg nu har talt åbenhjertigt med
eder, så lad også I enhver mistro fare.

Faksimile

Altså – (bestemt.) den riddersmand fra Sverig,
som kom hid en timestid før jeg –

Fru Inger

.

I ved det da allerede?

Nils Lykke

.

Tilfulde. Det er ham jeg søger.

Fru Inger

(for sig selv.)

Forunderligt. Altså dog som Olaf Skaktavl
sagde.

(til Nils Lykke.)

Jeg beder eder vente her, herr rigsråd! Nu
går jeg for at føre ham til eder.

(hun går ud gennem riddersalen.)

Nils Lykke

(ser en stund efter hende i hoverende forundring.)

Hun henter ham! Ja, virkelig, – hun henter
ham! Dysten er halvvejs vunden. Så let havde
jeg ikke tænkt, det skulde gå. –

Hun sidder dybt i det med urostifterne. Foer
sammen af skræk, da jeg nævnte Sten Stures
søn. –

Og så? Hm! Er fru Inger troskyldig løbet
i fælden, så vil ikke Nils Sture gøre mange
vanskeligheder. Et ungt blod, uden al sindig-
hed og omtanke – –. Med mit løfte om bi-
stand drager han afsted. Uheldigvis snapper
Jens Bjelke ham op på vejen, – og det hele
forehavende er kvalt.

Og så? Så et skridt videre, til fromme for

Faksimile

os selv. Det spredes ud, at den unge grev Sture
har været på Østråt, – at en dansk udsending
har havt en sammenkomst med fru Inger, –
at, som følge deraf, junker Nils blev snappet
op af kong Gustavs krigsknægte en fjerdingvej
fra gården. – – Inger Gyldenløves anseelse hos
almuen være så stor den vil, – imod sligt et
stød skal den have svært for at stå sig.

(farer pludselig uroligt op.)

Alle djævle –! Om fru Inger skulde have anet
uråd! Kanske han i dette øjeblik smutter os
af hænderne – –

(lytter beroliget mod riddersalen.)

Ah, det har ingen nød. Der kommer de.

Fru Inger

(til Nils Lykke.)

Her bringer jeg den I venter.

Nils Lykke

(sagte.)

For helvede, – hvad skal det sige?

Fru Inger

.

Jeg har sagt denne riddersmand eders navn
og hvad I har meddelt mig –

Nils Lykke

.
(tvivlrådig.)

Så? Ja så? Nu, ja –

Fru Inger

.

– og jeg vil ikke dølge for eder, at han ej

Faksimile

7.

fæster den stærkeste lid til eders bistand.

Nils Lykke

.

Ikke det?

Fru Inger

.

Kan det undre jer? I kender dog vel både hans
sindelag og hans tunge skæbne –

Nils Lykke

.

Denne mands –? Nå – ja, ja vel! –

Olaf Skaktavl

(til Nils Lykke.)

Men eftersom det er Peder Kanzler selv,
der har stævnet os til at mødes her –

Nils Lykke

.

Peder Kanzler –? (fatter sig hurtigt.) Ja, rigtig, –
jeg har en sendelse fra Peder Kanzler –

Olaf Skaktavl

.

Og han må jo bedst vide, hvem han tør
bygge på. Jeg gider derfor ikke bryde mit
hoved med at gruble over, hvorledes –

Nils Lykke

.

Nej, det er ret, kære herre; lad os for alting
ikke det.

Olaf Skaktavl

.

Heller lige løs på sagen –

Nils Lykke

.

Lige løs, uden omsvøb; – således er altid min
vane.

Olaf Skaktavl

.

Og vil I så sige mig, hvad ærend I bringer?

Nils Lykke

.

Mit ærend tænker jeg vel I så m omtrent
kan gætte –

Olaf Skaktavl

.

Peder Kanzler nævnte noget om papirer,
som –

Nils Lykke

.

Papirer? Nå ja, papirerne!

Olaf Skaktavl

.

I har dem vel hos jer?

Nils Lykke

.

Naturligvis; vel forvarede; næsten altfor vel
til i en hast –

(han lader som om han søger indenfor sin
vams, og siger sagte:)

Hvem, djævelen, er han? Hvad griber jeg til?
Her tør være store opdagelser at gøre –

(han bemærker at hustjenerne dækker bordet og
tænder lamperne i riddersalen, og siger til
Olaf Skaktavl:)

Ah, jeg ser, fru Inger lader aftensmåltidet
anrette. Ved bordet kunde vi kanske bedre
tale om vore anliggender.

Olaf Skaktavl

.

Godt; som I synes.

Nils Lykke

(sagte.)

Frist vunden, – dyst vunden!

(med stor venlighed, til fru Inger:)

Og imidlertid kunde vi få at vide, hvad

Faksimile

andel fru Inger Gyldenløve agter at tage i
vort forehavende?

Fru Inger

.

Jeg? – Ingen.

Nils Lykke

og

Olaf Skaktavl

.

Ingen.

Fru Inger

.

Kan det undre eder, mine ædle herrer, at
jeg ikke vover mig ind i en leg, hvori alt
sættes på spil? Såmeget mere, da ingen af
mine forbundsfæller vover at forlade sig
trygt på mig.

Nils Lykke

.

Denne bebrejdelse rammer ikke mig. Jeg
tror eder blindt; derom beder jeg eder være
forsikret.

Olaf Skaktavl

.

Hvem skulde turde bygge på eder, når
det ikke var eders landsmænd?

Fru Inger

.

Sandelig, – denne tiltro glæder mig.

(hun går hen til et skab i baggrunden og fyl-
der to bægre med vin.)

Nils Lykke

(sagte.)

Fordømt, om hun skulde trække sig ud af
snaren!

Fru Inger

(rækker hver af dem et bæger.)

Og siden så er, så byder jeg eder i et

Faksimile

bæger velkommen til Østråt. Drik, mine
ædle riddere! Drik tilbunds!

(hun betragter dem vekselvis efterat de har
drukket, og siger alvorligt:)

Men nu må I vide, – det ene bæger inde-
holdt en velkomst-hilsen for min forbunds-
fælle, det andet – døden for min uven!

Nils Lykke

(kaster bægeret.)

Ah, jeg er forgiftet!

Olaf Skaktavl

(på samme tid, idet han griber efter sit sværd.)

Død og helvede, har I myrdet mig!

Fru Inger

(leende til Olaf Skaktavl, idet hun peger på
Nils Lykke:)

Dette er de Danskes lid til Inger Gylden-
løve –

(til Nils Lykke, pegende på Olaf Skaktavl:)

– og mine landsmænds tro på mig, liger-
vis!

(til dem begge:)

Og dog skulde jeg give mig eder ivold?
Så sagte, mine ædle herrer, – så sagte! Fru-
en på Østråt har endnu sin fulde sam-
ling.

Eline Gyldenløve

(kommer gennem døren tilvenstre.)

Stor larm og støj –. Hvad er påfærde?

Fru Inger

(til Nils Lykke.)

Min datter Eline.

Nils Lykke

.
(sagte.)

Eline! Således havde jeg ikke tænkt mig hende.

Eline

(bemærker Nils Lykke og blir overrasket stående
idet hun betragter ham.)

Fru Inger

(rører ved hendes arm.)

Mit barn, – denne ridder er –

Eline

(gør en afværgende håndbevægelse idet hun frem-
deles ser ufravendt på ham og siger:)

Behøves ikke! Jeg ser hvad han heder.
Det er Nils Lykke.

Nils Lykke

(sagte til fru Inger.)

Hvorledes? Kender hun mig? Skulde Lucia –?
Skulde hun vide –?

Fru Inger

.

Stille! Hun ved intet.

Eline

(hen for sig.)

Jeg vidste det; – således måtte Nils Lykke
se ud.

Nils Lykke

(nærmere.)

Nu vel, Eline Gyldenløve, – I har gættet rigtigt.

Faksimile

Og da jeg således på en måde er eder bekendt,
– og da jeg derhos er eders moders gæst, – så vil
I ikke nægte mig den blomsterkost, I bærer
ved eders bryst. Så længe den er frisk og duf-
tende, ejer jeg i den et billed af eder selv.

Eline

,
(stolt, men stedse vedblivende at stirre på ham.)

Forlad mig, herr ridder, – den er plukket i
mit eget kammer, og der vokser ingen blomst
for eder.

Nils Lykke

(idet han løsner en blomsterkost, som han selv
bærer indstukken foran i sin vams:)

Ah; men så vil I dog ikke forsmå denne
ringe gave. En høvisk frue rakte mig den
til afsked, da jeg imorges foer fra Trondhjem. –
Læg vel mærke til, min ædle jomfru, – skulde
jeg byde eder en skænk, der var eder fuld-
kommen værdig, så måtte det være en fyr-
stekrone.

Eline

,
(der viljeløst har taget blomsterne.)

Og var det end Danmarks kongekrone, I
rakte mig, – før jeg delte den med eder,
før krysted jeg den sønder mellem mine
hænder og slængte stumperne for eders fod!

(hun kaster blomsterkosten for hans fødder
og går ind i riddersalen.)

Olaf Skaktavl

(mumler for sig selv:)

Faksimile

Kæk, – som Inger Ottisdatter ved Knut Alf-
søns båre!

Fru Inger

(sagte, efter vekselvis at have betragtet Eline og
Nils Lykke.)

Ulven kan tæmmes. Det gælder at smede
lænken færdig.

Nils Lykke

,
(idet han tager blomsterne op og stirrer henrykt
efter Eline:)

Guds hellige blod, hvor hun er stolt og
fager!

Eline Gyldenløve

(kommer langsomt og tankefuld fra venstre.
Udtrykket i hendes ansigt forråder, hvorledes
hun i erindringen gennemlever optrinet med
Nils Lykke. Tilsidst gør hun en armbevægelse,
ligesom da hun kastede blomsterkosten; der-
på siger hun med dæmpet stemme:)

– – og så samlede han stumperne af Dan-
marks kongekrone –; blomsterne var det; og –

«Guds hellige blod, hvor hun er stolt
og fager!»

Havde han hvisket disse ord i den lønlig-
ste krog, milevidt fra Østråt, – jeg havde hørt
dem alligevel!

Faksimile

Hvor jeg hader ham! Hvor jeg altid har ha-
det ham, – denne Nils Lykke! – Ingen anden mand
er som han, siges der. Med kvinder leger han, –
og træder dem under sin fod.

Og det er til ham min moder tænkte at by-
de mig frem! – Hvor jeg hader ham!

De siger, at Nils Lykke er anderledes end
andre mænd. Det er ikke sandt! Der er intet
sælsomt ved ham. Der findes mange, mange,
som han! Når Bjørn fortalte mig eventyr, da
så alle prinser ud som Nils Lykke. Når jeg
sad ensom her i salen og drømte krøniker,
og mine riddere kom og gik, – allesammen
så de ud som Nils Lykke.

Hvor det er forunderligt, og hvor det er godt
at hade. Aldrig ha{v}r jeg vidst, hvor sødt det var –
før ikveld. Nej, – ikke for tusend års liv vilde
jeg sælge de øjeblikke, jeg har levet siden jeg
så ham! – –

«Guds hellige blod, hvor hun – –»

(hun går langsomt op mod baggrunden, åbner
vinduet og ser ud.)

Nils Lykke

(hen for sig.)

«Sov vel på Østråt, herr ridder», sagde Inger
Gyldenløve da hun gik. Sov vel? Ja, det er
snart nok sagt, men – –; der udenfor, himmel
og hav i oprør; nedenunder i gravkælderen

Faksimile

det unge blod på båren; to rigers skæbne i min
hånd; – og på mit bryst en vissen blomster-
kost, som en kvinde har slængt for mine
fødder. Sandelig, jeg frygter stærkt for at søv-
nen vil melde sig noget sent.

(bemærker Eline, der forlader vinduet og vil gå
ind til venstre.)

Der er hun. Det stolte øje lader tankefuldt.
– Ah, hvis jeg turde vove – (højt:) Jomfru
Eline!

Eline

(standsende ved døren.)

Hvad vil I? Hvi forfølger I mig?

Nils Lykke

.

I fejler; jeg forfølger eder ikke. Jeg er selv
forfulgt.

Eline

.

Er I?

Nils Lykke

.

Af mangehånde tanker. Derfor går det med
søvnen, som med eder; – den flyr mig.

Eline

.

Gå til vinduet, så vil I finde tidekort; – et
hav i storm –

Nils Lykke

(smilende.)

Et hav i storm? Det kan jeg også finde
hos eder.

Eline

.

Hos mig?

Nils Lykke

.

Vort første møde har forvisset mig derover.

Eline

.

Og I besværer eder derover?

Nils Lykke

.

Nej, ingenlunde; men jeg ønskede dog at se eder
mildere stemt.

Eline

(stolt.)

Tror I, det vil lykkes eder?

Nils Lykke

.

Jeg er viss derpå; thi jeg bringer eder et kærkom-
ment budskab.

Eline

.

Og hvilket?

Nils Lykke

.

Mit farvel.

Eline

(et skridt nærmere.)

Eders farvel? I forlader Østråt – så snart?

Nils Lykke

.

Endnu inat.

Eline

(synes et øjeblik tvivlrådig med sig selv; derpå
siger hun koldt:)

Så tag min hilsen, herr ridder!

(hun bøjer sig og vil gå.)

Nils Lykke

.

Eline Gyldenløve, – jeg har ingen ret til
at holde eder tilbage; men det er uædelt, dersom

Faksimile

I nægter at høre, hvad jeg har at sige eder.

Eline

.

Jeg hører eder, herr ridder!

Nils Lykke

.

Jeg ved, I hader mig.

Eline

.

Eders klarsyn er usvækket, som jeg mærker.

Nils Lykke

.

Men jeg ved også at jeg tilfulde har fortjent
dette had. Usømmelige og krænkende var de ord<...>
hvormed jeg tydede på eder i min skrivelse til
fru Inger.

Eline

.

Nok muligt; jeg har ikke læst dem.

Nils Lykke

.

Men indholdet er eder idetmindste ikke ube-
kendt; jeg ved, eders moder har ikke ladet eder
i uvidenhed derom; hun har i al fald sagt
eder, at jeg priste den mand heldig, som –; ja,
I ved, hvad håb jeg nærede –

Eline

.

Herr ridder, – hvis det er derom I agter at ta-
le, så –

Nils Lykke

.

Jeg agter at tale derom, alene for at undskyl-
de min færd. Ikke af andre grunde; – det
sværger jeg eder. Hvis mit rygte, – hvad jeg
desværre har årsag til at formode, – er nået
nået til eder forinden jeg selv fremstillede
mig på Østråt, så må I også kende mit

Faksimile

8.

8

1

liv tilstrækkeligt til ikke at forundre eder
over at jeg i deslige sager går noget dristigt
tilværks. Jeg har truffet mange kvinder, Eline
Gyldenløve! Ubøjelige har jeg aldrig fundet dem.
Under slige omstændigheder, ser I, blir man
noget magelig. Man kommer ud af vanen
med at betjene sig af omveje –

Eline

.

Nok muligt. Jeg ved ikke hvad malm hine
kvinder har været af.

I fejler forøvrigt, når I mener at det er brevet
til min moder, der har vakt mit hjertes had
og bitterhed imod eder. Jeg havde ældre grunde.

Nils Lykke

(urolig.)

Ældre grunde? Hvad vil I sige med det?

Eline

.

Det er som I formoded; – eders rygte er gået
forud for eder selv, til Østråt, som over det he-
le land. Nævnes Nils Lykkes navn, så nævnes det
altid sammen med en kvindes, som han har
besnæret og forstødt. Nogle nævner det med har-
me, andre med latter og kåd spot over hine
svagsindede skabninger. Men gennem har-
men og latteren og spotten klinger visen om
eder, overdøvende og æggende, lig en fiendes
sejers-sang.

Dette er det alt tilhobe, som har avlet
mit had til eder. Idelig stod I for mine tan-
ker; og det drog mig tilmødes som en længsel,

Faksimile

8

2

at stilles ansigt til ansigt med eder, for at
I kunde erfare at der gives kvinder, hos
hvem eders smidige tale er spildt – dersom I
agter at bruge den.

Nils Lykke

.

I dømmer mig uretfærdigt, dersom I døm-
mer efter hvad rygtet har sagt eder. Mu-
ligt, at der er sandhed i alt, hvad I har
hørt; – men årsagerne dertil kender I ikke. –
Som syttenarig junker begyndte jeg min ly-
stige færd. Jeg har levet fulde femten år siden
den tid. Lette kvinder skænked mig, hvad jeg
hvad ønsked – endnu før ønske{d}t var blevet til
bøn; og hvad jeg bød dem, det greb de med gla-
de hænder. I er den første kvinde, som foragte-
ligt har slængt min gave tilbage for min
egen fod.

Tro ikke, at jeg beklager mig. Nej, tvertimod, –
jeg ærer eder derfor, således, som jeg endnu
aldrig har æret nogen kvinde. Men hvad jeg
klager over, og hvad der nager mig som en
stor sjælevé, det er at skæbnen ikke tidli-
gere har ført mig eder imøde. – –

Eline Gyldenløve! Eders moder har for-
talt mig om eder. Medens livet gik sin uro-
lige gang fjernt herfra, da vandred I på det
ensomme Østråt, stille, med eders digten
og eders drømme. Se, derfor vil I forstå,
hvad jeg har at sige eder. – Vid da at
også jeg engang har levet et liv, som I her.

Faksimile

8

3

Jeg tænkte mig at når jeg trådte ud i den
store vide verden, da vilde der komme mig
imøde en k ædel og herlig kvinde, som skulde
vinke ad mig og vise mig vejen til et be-
rømmeligt mål. – Jeg bedrog mig, Eline
Gyldenløve! Kvinder kom mig imøde; men
hun var ikke iblandt dem. – Endnu før jeg
fuldt var bleven mand, havde jeg lært at for-
agte dem alle tilhobe.

Er det da min skyld? Hvorfor var ikke de
andre ligesom I? – Jeg ved, eders fædrelands
skæbne hviler eder tungt på sinde. I ken-
der den andel, jeg har i forholdene – –.
Det siges om mig at jeg skal være falsk som
havskummet. Nok muligt; men er jeg det, da
har kvinderne lært mig at være det. Havde
jeg tidligere fundet, hvad jeg søgte, – havde
jeg truffet en kvinde, stolt, ædel og højsindet
som I, da var visselig min vej blevet en hel
anden. Kan hænde at jeg da i dette øjeblik
havde stået ved eders side som talsmand for
alle de forurettede i Norges rige. Thi det tror
jeg: en kvinde er det mægtigste i verden, og
i hendes hånd står det at bøje en mand did-
hen, hvor Gud Herren vil have ham.

Eline

(for sig selv.)

Skulde d{o<...> }et være, som han siger? Nej, nej;
der er løgn i hans øje og svig på hans læ-
ber. Og dog –; ingen sang er så liflig som

Faksimile

8

4

hans ord.

Nils Lykke

(nærmere, dæmpet og mere fortroligt:)

Hvor ofte har I vel ikke siddet her på Østråt,
ensom, med eders vekslende tanker. Da er det ble-
vet eder trangt om brystet; loft og vægge har
ligesom skrumpet sig sammen og knuget
edes sind. Da har I længtes udad; da har
det lystet eder at flyve langt herfra, uden at
I selv vidste hvorhen. – Hvor ofte har I ikke
vandret ensom ved fjorden; et smykket skib,
med riddere og damer ombord, med sang og
strengeleg, har sejlet forbi, langt derude; – et
dunkelt rygte om store begivenheder er nået
til eder; – da har I følt en higen i eders
bryst, en ubetvingelig længsel efter at vide
hvad der var hinsides havet. Men I har
ikke forstået, hvad der fattedes eder. I
har stundom ment, det var eders fædre-
lands lod, der fyldte eder med alle de u-
rolige tanker. I bedrog eder selv; – en jom-
fru i eders unge år har andet at gruble
over. – – Eline Gyldenløve! Har I aldrig
tænkt eder hemmelige kræfter, – en stærk og
løndomsfuld magt, som knytter menneske-
nes skæbner til hinanden? Når I drømte
om det brogede liv derude i den vide ver-
den, – når I drømte om ridderspil og lystige
fester, – så I da aldrig i eders drømme en
ridder, der stod med smil på læben og

Faksimile

8

5

med græmmelse i hjertet midt i den larmende
færd, – en ridder, der engang havde drømt fa-
gert som I, om en kvinde, ædel og herlig, og
som han forgæves søgte blandt alle dem,
der der omgav ham.

Eline

.

Hvo er I, der mægter at klæde mine lønlig-
ste tanker i ord? Hvorledes kan I sige mig,
hvad jeg har båret inderst i mit bryst – u-
den selv at vide det? Hvoraf ved I –?

Nils Lykke

.

Hvad jeg har sagt eder, har jeg læst i eders
øjne.

Eline

.

Aldrig har nogen mand talt til mig
som I. Jeg har kun dunkelt forstået eder;
og dog – – alt, d alt synes mig forandret siden – –

(hen for sig.)

Nu begriber jeg hvorfor de sagde, at Nils
Lykke er anderledes end alle andre.

Nils Lykke

.

Der gives en ting i verden, som kunde for-
styrre et menneskes tanker, når vi grubler
derover; og det er tanken om, hvad der kun-
de sket, hvis alt havde føjet sig så eller
så. Havde jeg mødt eder på min vej,
medens mit livstræ endnu var grønt og fro-
digt, så havde I måské i denne stund
siddet som – –

Men tilgiv mig, min ædle jomfru! Disse

Faksimile

6

8

få øjeblikkes samtale har bragt mig til at
glemme vor gensidige stilling. Det var som
om en lønlig røst fra først af havde sagt
mig, at med eder kunde jeg tale åbent,
uden smiger, og uden forstillelse.

Eline

.

Det kan I.

Nils Lykke

.

Nu vel; – og denne åbenhjertighed har må-
ské allerede så halvt om halvt forsonet os
med hinanden. Ja, – jeg er endnu dristigere
i mit håb. Kanhænde den tid endnu kan
komme, da I vil mindes den fremmede
ridder uden had og uden harme i sjælen.
Nå, nå, – misforstå mig ikke! Jeg mener ik-
ke nu straks, – men engang, senere hen i
tiden. Og for at gøre eder dette mindre sv
svært, – og da jeg nu engang er begyndt at
tale åbenhjertigt og ligefrem med eder, så
lad mig sige jer –

Eline

.

Herr ridder –!

Nils Lykke

(smilende.)

Ah, jeg mærker at mit brev endnu sætter
eder i skræk. Men vær I fuldkommen ro-
lig. Jeg kunde give tusender til, dersom
det var uskrevet; thi – ja, da jeg ved at det
just ikke vil gøre eder synderlig ondt at
høre, så kan jeg jo ligesågodt sige det rent

Faksimile

8

7

ud, – jeg elsker eder ikke, og vil aldrig komme
til at elske eder. Vær I derfor, som sagt,
fuldkommen tryg; jeg skal ingensinde gøre
forsøg på at – –

Men hvad fattes eder –?

Eline

.

Mig? Intet; intet. – – Hvorf Sig mig kun
et: Hvorfor går I endnu med disse blomster?
Hvad vil I med dem?

Nils Lykke

.

Disse? Er det ikke en stridshandske, som I på
alle kvinders vegne har tilkastet den onde Nils
Lykke? Skulde jeg så ikke tage den op?

Hvad jeg vil med dem, spurgte I? (dæmpet.)
Når jeg atter står mellem de fagre fruer i
Danmark, – når strengelegen tier og der er
stilhed i salen, – da vil jeg tage disse blom-
ster frem og fortælle et eventyr om en ung
kvinde, der sidder ensom i en mørk bjelke-
hal, fjernt oppe i Norge – –

(afbrydende, idet han ærbødigt bøjer sig.)

Men jeg frygter at jeg altfor længe opholder
husets ædle datter. Vi ses sees sés ikke me-
re; thi endnu før daggry er jeg afsted. Jeg
byder eder altså mit farvel.

Eline

.

Og jeg skænker eder mit, herr ridder!

(kort stilhed.)

Nils Lykke

.

I er atter så tankefuld, Eline Gyldenløve!

Faksimile

8

Er det atter eders fædrelands skæbne, der nager
eder?

Eline

(hovedrystende, idet hun adspredt stirrer hen for sig.)

Mit fædreland? – Jeg tænker ikke på mit
fædreland.

Nils Lykke

.

Så er det tiden med al dens kamp og nød,
der ængster eder.

Eline

.

Tiden? Den glemmer jeg nu. – – I går
til Danmark? Var det ikke så I sagde?

Nils Lykke

.

Jeg går til Danmark.

Eline

.

Kan jeg se mod Danmark her fra salen?

Nils Lykke

(pegende på vinduet tilvenstre.)

Ja, fra dette vindu. Hist, mod syd, lig-
ger Danmark.

Eline

.

Og er det langt herfra? Mere end hun-
drede mile?

Nils Lykke

.

Meget mere. Havet ligger mellem Dan-
mark og eder.

Eline

(hen for sig.)

Havet? Tanken har mågevinger. Havet stand-
ser den ikke.

(hun går ud til venstre.)

Nils Lykke

(ser en stund efter hende, derpå siger han:)

Hvis jeg kunde afsé to dage til det – eller blot
en –, så skulde hun være i min vold lige så
godt, som alle de andre.

Der er ellers et sjeldent stof i denne unge
kvinde. Hun er stolt. Skulde jeg virkelig be-
slutte mig til –? Nej; heller ydmyge hen-
de. – –

(han går omkring i stuen.)

Sandelig, tror jeg ikke, hun har sat mit blod
i brand. Hvem skulde tænkt sligt muligt her-
efterdags? – – Væk med dette! Jeg må ud af
al den vilderede, som jeg her har rodet mig
ind i.

(han sætter sig i en stol til højre.)

Hvorledes skal jeg forklare mig det? Både
Olaf Skaktavl og Inger Gyldenløve synes blin-
de for den mistro, de udsætter sig for, når
det rygtes at jeg er med i forbundet. – El-
ler skulde fru Inger virkelig have fattet min
hensigt? Skulde hun skønne, at alle løfter
kun var beregnede på at lokke Nils Sture
frem af sit smuthul?

(han springer op.)

Fordømt! Er jeg virkelig selv bleven narret?
Det er højst rimeligt at grev Sture sletikke
findes på Østråt. Kanhænde at rygtet om
hans flugt kun har været en krigslist. Han

Faksimile

10

8

sidder kanske i denne stund velbeholden hos
sine venner i Sverig, medens jeg –

(går urolig op og ned ad gulvet.)

At jeg også skulde være så sikker i min sag!
Om jeg nu intet udretter! Om fru Inger kom-
mer efter mine hensigter, – og ikke lægger dølgs-
mål på min færd –. At stå til spot og spe
både her og i Da˹n˺mark! Ville lokke fru
Inger i fælden, – og så gavne hendes sag på det
bedste, – styrke hendes gunst hos almuen –! – –
Ah, jeg kunde fristes til at give mig den onde
selv ivold, om han skaffed mig fingre i
grev Sture – –

Nils Lykke

(griber efter sværdet.)

Hvad nu?

Nils Stenssøn

(idet han springer ned på gulvet.)

Nå; endelig er jeg her da!

Nils Lykke

(sagte.)

Hvad skal dette sige?

Nils Stenssøn

.

Guds fred, herre!

Nils Lykke

.

Tak, herre! Det er ellers en særegen indgang,
I der har valgt jer.

Nils Stenssøn

.

Ja, hvad djævelen skulde jeg gøre? Porten var
jo lukket. Her på gården må nok folk have
en søvn som bjørnen ved juletider.

Nils Lykke

.

Takker Gud! En god samvittighed er den
bedste hovedpude, ved I vel.

Nils Stenssøn

.

Ja, det må så være; for alt hvad jeg ham-
red og dundred, så –

Nils Lykke

.

– så slap I dog ikke ind?

Nils Stenssøn

.

Truffet på et hår. Jeg sagde altså til mig
selv: da du nu må ind på Østråt ikveld, om
du så skal gå gennem ild og vand, så kan
du jo sagtens også krybe gennem vinduet.

Nils Lykke

,
(sagte.)

Ah, om det skulde være –!

(et par skridt nærmere.)

Så det var eder da så magtpåliggende at
komme til Østråt just iaften?

Nils Stenssøn

.

Om det var? Ja, det skulde jeg mene. Jeg
lar nødig vente på mig, skal jeg sige eder.

Nils Lykke

.

Aha, – fru Inger Gyldenløve venter eder
altså?

Nils Stenssøn

.

Fru Inger Gyldenløve? Ja, det skal jeg ikke
så bestemt kunne svare på; (med et listigt
smil.) men her turde være en anden –

Nils Lykke

(smiler også.)

Nå, så her turde være en anden –?

Nils Stenssøn

.

Sig mig, – hører I til huset?

Nils Lykke

.

Jeg? Ja, for så vidt som jeg fra iaftes er fru
Ingers gæst.

Nils Stenssøn

.

Så? – Jeg tror vi iaften har tredje kvelden
efter Mortens-messe?

Nils Lykke

.

Tredje kvelden efter –? Ja, det er ret nok. –
Ønsker I kanske at stedes for husets frue straks?
Såvidt jeg ved er hun ikke gået tilsengs end-
nu. Men kunde I ikke sætte eder ned og hvi-
le eder ud sålænge, kære unge herre? Se,
her er endnu en kande vin tilovers. Lidt
at spise finder I vel også. Nu; tag for
eder; I kan trænge til at styrke jer.

Nils Stenssøn

.

I har ret, herre; det vilde ikke være så
ilde.

(han sætter sig ved bordet og spiser og drikker
under det følgende.)

Både steg og sød kage! Det er jo et herre-

Faksimile

9

1

mandsliv I fører her! Når man, som jeg,
har sovet på den bare jord og levet af brød
og vand i fire-fem dage –

Nils Lykke

(betragter ham smilende.)

Ja, det må falde tungt for en, der er vant
til at sidde til højbords i grevelige sale.

Nils Stenssøn

.

Grevelige sale –?

Nils Lykke

.

Men nu kan I jo hvile eder ud her på Østråt,
så længe, som I lyster.

Nils Stenssøn

(glad.)

Så? Kan jeg virkelig det? Jeg skal da ikke
så snart afsted igen?

Nils Lykke

.

Ja, jeg ved ikke. Det må I vel selv bedst kun-
ne svare på.

Nils Stenssøn

(sagte.)

Au, for fanden!

(han breder sig i stolen.)

Ja, ser I, – den ting er endnu ikke så gan-
ske afgjort. Jeg, for min del, skulde ikke have
noget imod at slå mig ned her for det første;
men –

Nils Lykke

.

– men I er ikke i et og alt eders egen herre?
Der gives andre hverv og andre anliggender –?

Nils Stenssøn

.

Ja, det er netop knuden. Stod det til mig,
så hvilte jeg mig ialfald ud vinteren over
her på Østråt; jeg har nu levet min meste
tid på feltfod, og så – –

(han bryder pludselig af, skænker og drikker.)

Eders skål, herre!

Nils Lykke

.

På feltfod? Hm!

Nils Stenssøn

.

Nej, det var det jeg vilde sige: jeg har længe hi-
get efter at se fru Inger Gyldenløve, som der
går så stort et ry af. Det må være en herlig
kvinde. Ikke sandt? – Det eneste, jeg ikke kan
finde mig i, er, at hun så forbandet nødig
vil slå løs.

Nils Lykke

.

Slå løs?

Nils Stenssøn

.

Nu ja, I forstår mig nok; jeg mener, at hun
så nødig vil tage hånd i med, for at drive
de fremmede herremænd ud af land{ ene }et.

Nils Lykke

.

Ja, det har I ret i. Men nu får I gøre, hvad
I kan, så går det nok.

Nils Stenssøn

.

Jeg? Ja, Gud bedre såsandt; det skulde stort
hjælpe om jeg –

Nils Lykke

.

Da er det dog sælsomt at I gæster hende, når I

Faksimile

9

3

ikke har bedre håb.

Nils Stenssøn

.

Hvad mener I med det? – Hør, kender I fru
Inger?

Nils Lykke

.

Forstår sig; siden jeg er hendes gæst, så –

Nils Stenssøn

.

Ja, derfor er det jo sletikke sagt at I kender
hende. Jeg er også hendes gæst og har dog al-
drig set så meget som hendes skygge engang.

Nils Lykke

.

Men I ved dog at fortælle –

Nils Stenssøn

.

– hvad hvermand snakker om? Ja, det er
rimeligt. Desuden har jeg tidt nok hørt af
Peder Kanzler –

(han standser i forvirring og begynder ivrigt
at spise.)

Nils Lykke

.

I vilde sagt noget mere.

Nils Stenssøn

(spisende.)

Jeg? Å nej, det kan være det samme.

Nils Lykke

(ler.)

Nils Stenssøn

.

Hvoraf ler I, herre?

Nils Lykke

.

Af ingenting, herre!

Nils Stenssøn

(drikker.)

Det er en liflig vin, I har her på gården.

Nils Lykke

(nærmer sig fortroligt.)

Hør, – skulde det nu ikke være på tide at
kaste masken?

Nils Stenssøn

(smilende.)

Masken? Ja, det får I gøre som I selv synes.

Nils Lykke

.

Så lad al forstillelse fare. I er kendt, grev
Sture!

Nils Stenssøn

(med latter.)

Grev Sture? Tror I også at jeg er grev Sture?

(han rejser sig fra bordet.)

I fejler, herre! Jeg er ikke grev Sture.

Nils Lykke

.

Virkelig ikke? Hvem er I da?

Nils Stenssøn

.

Mit navn er Nils Stenssøn.

Nils Lykke

(ser smilende på ham.)

Hm! Nils Stenssøn? Men I er ikke Sten
Stures søn Nils. Navnet slår ialfald til.

Nils Stenssøn

.

Ganske sandt; men Gud må vide, med
hvilken ret jeg bærer det. Min fader har jeg
aldrig kendt; min moder var en fattig

Faksimile

9

5

bondehustru, som blev plyndret og slåt ihjæl i
en af de forrige fejder. Peder Kanzler var
just dengang ved hånden; han tog sig af
mig, fostred mig op og lærte mig våbenhånd-
værket. Som I ved, har han i mange år været
forfulgt af kong Gustav, og jeg har trolig
ledsaget ham, hvor han færdedes.

Nils Lykke

.

Peder Kanzler har nok lært jer mere end
våbenhåndværket, lader det til. – – Nu godt;
I er altså ikke Nils Sture. Men I kommer
dog fra Sverig. Peder Kanzler har skikket
eder hid for at finde en fremmed, som –

Nils Stenssøn

(nikker listigt.)

– som alt er funden.

Nils Lykke

(noget usikker.)

Og som I ikke kender?

Nils Stenssøn

.

Lige så lidt, som I kender mig; thi jeg svær-
ger eder ved Gud Fader selv: jeg er ikke grev
Sture!

Nils Lykke

.

Alvorligt, herre?

Nils Stenssøn

.

Så sandt som jeg lever! Hvorfor skulde jeg næg-
te det, hvis så var?

Nils Lykke

.

Men hvor er da da grev Sture?

Nils Stenssøn

(dæmpet.)

Ja, det er just hemmeligheden.

Nils Lykke

(hviskende.)

Som er eder bekendt? Ikke så?

Nils Stenssøn

(nikker.)

Og som jeg har at meddele eder.

Nils Lykke

.

Mig? Nu da, – hvor er han?

Nils Stenssøn

(peger opad.)

Nils Lykke

.

Deroppe? Fru Inger holder ham skjult på
loftet?

Nils Stenssøn

.

Nej visst ikke; I misforstår mig.

(ser sig forsigtigt om.)

Nils Sture er himlet.

Nils Lykke

.

Død! Hvor?

Nils Stenssøn

.

På sin moders slot, – for tre uger siden.

Nils Lykke

.

Ah, I bedrager mig! For fem, sex dage siden
drog han over grænsen ind i Norge.

Nils Stenssøn

.

Å, det har været mig.

Nils Lykke

.

Men kort tid tilforn havde greven vist sig
i Dalarne. Almuen, som allerede var urolig,
gjorde åbent oprør og vilde kåre ham til
konge.

Nils Stenssøn

.

Ha-ha-ha; det var { <...> }jo mig!

Nils Lykke

.

Eder?

Nils Stenssøn

.

Nu skal I høre hvorledes det gik til. En dag
kaldte Peder Kanzler mig for sig og lod sig
forlyde med at store begivenheder var i gære.
Han bød mig drage ind i Norge til Østråt,
hvor jeg måtte være tilstede på en bestemt tid –

Nils Lykke

(nikker.)

Tredje aften efter Mortens-messe.

Nils Stenssøn

.

Der skulde jeg møde en fremmed –

Nils Lykke

.

Rigtig; det er mig.

Nils Stenssøn

.

Af ham vilde jeg få at vide, hvad jeg senere
havde at gøre. Jeg skulde derhos melde ham
at greven pludselig var død, men at det end-
nu ikke var vitterligt for nogen anden
end for hans moder grevinden, samt for
Peder Kanzler og nogle gamle husfolk hos
Sturerne.

Nils Lykke

.

Jeg forstår. Greven var hovedet for bønderne.
Hvis hans død <...> rygtedes, så vilde de gå fra
hverandre, – og der blev da intet af det hele.

Nils Stenssøn

.

Kan nok hænde; jeg er ikke så inde i de
ting.

Nils Lykke

.

Men hvorledes kunde det falde eder ind at
give eder ud for greven?

Nils Stenssøn

.

Hvorledes det kunde falde mig ind? Ja, hvad
ved jeg det? Der er falden mig såmangen gal-
skab ind i mine dage. Det var forresten
ikke mit påfund; thi hvorsomhelst jeg kom
frem i Dalarne, der stimled almuen sam-
men og hilste mig som grev Sture. Det hjalp
ikke, alt hvad jeg sagde dem imod. Greven
havde været der for to år siden, fortalte de, –
og det mindste barn kendte mig igen. Nå,
lad gå, tænkte jeg; du blir aldrig greve mere
i dette liv; du kan jo sagtens engang forsøge
hvordan det er.

Nils Lykke

.

Nu, – og hvad tog I jer så videre for?

Nils Stenssøn

.

Jeg? Jeg spiste og drak og levede godt. Det var
bare skade at jeg måtte så snart afsted igen.
Men da jeg foer over grænsen – ha-ha-ha – så
loved jeg j dem at jeg snart skulde komme

Faksimile

9

tilbage med tre-fire tusend mand – eller hvor-
mange det nu var, – og så skulde det rig-
tig gå løs.

Nils Lykke

.

Og det faldt eder ikke ind, at I handlede
ubesindigt?

Nils Stenssøn

.

Jo, det faldt mig ind bagefter; men da var
det rigtignok for sent.

Nils Lykke

.

Det gør mig ondt for eder, min unge ven; men
I vil snart komme til at spore følgerne af
eders dårskab. Jeg kan fortælle jer at I er for-
fulgt. En deling svenske ryttere har sat ef-
ter jeg jer.

Nils Stenssøn

.

Efter mig? Ha-ha-ha! Nej, det er prægtigt!
Og når de så kommer, og mener at de har
fåt kløerne i grev Sture – ha-ha-ha!

Nils Lykke

(alvorligt.)

– så er det ude med eders liv.

Nils Stenssøn

.

Mit –? Jeg er jo ikke grev Sture.

Nils Lykke

.

Men I har kaldt almuen til våben. I har
gjort oprørske løfter og vækket ufred i landet.

Nils Stenssøn

.

Ja, sandelig, der er noget i, hvad I der siger.
At jeg også kunde være så galen – –. Nå,

Nils Stenssøn

.

Ej, det var jo kun for spøg!

Nils Lykke

.

Kong Gustav vil se sagen på en anden
måde.

Nils Stenssøn

.

Ja, sandelig, der er noget i, hvad I der si-
ger. At jeg også kunde være så galen – –.
Nå, det kommer vi vel ud af! I vil jo nok
tage jer af mig; og desuden, – rytterne er vel
ikke i hælene på mig endnu.

Nils Lykke

.

Men hvad har I så videre at sige mig?

Nils Stenssøn

.

Jeg? Ingenting. Når jeg nu bare får givet
eder pakken –

Nils Lykke

(ubetænksomt.)

Pakken?

Nils Stenssøn

.

Ja visst; I ved jo –

Nils Lykke

.

Ah, ja rigtig; papirerne fra Peder Kanzler –

Nils Stenssøn

.

Se, her har I dem allesammen.

(han rækker ham en pakke, som han har
taget frem under sin vams.)

Nils Lykke

(sagte.)

Breve og pergamenter til herr Olaf Skaktavl.

Faksimile

9

11

(til Nils Stenssøn.)

Pakken er åben, ser jeg. Så kender I vel
indholdet?

Nils Stenssøn

.

Nej, herre, jeg læser ikke gerne skrift; det har
så sine årsager.

Nils Lykke

.

Forstår; I har mest lagt vind på våbenhånd-
værket.

(han sætter sig ved bordet tilhøjre og gennem-
løber papirerne.)

Aha! Oplysninger, mere end tilstrække-
lige for at komme efter, hvad der er i gære.

Dette lille brev med silkesnoren om – (under-
søger udskriften) Også til herr Olaf Skaktavl.
(åbner brevet og ser flygtigt på indholdet.) Fra
Peder Kanzler. Det kunde jeg tænke. (læser mu
mumlende.) «Jeg er hårdt i betryk; thi – –»;
ja, ganske rigtigt; her står det; – «den unge
junker Sture er gangen til sine fædre
just i det samme urolighederne skulde
bryde løs– » – «– men endnu kan der rådes
bod på alting –» Hvad nu? (han studser og
læser videre) «I må da vide, herr Olaf Skak-
tavl, at den unge mand, der bringer eder dette
brev, er en søn af –» – Himmel og jord, – står
det så? – Ja, ved Kristi blod, det står der! (med
et blik på Nils Stenssøn) Han skulde være –?
Ah, hvis det var således! (læser videre.) «Jeg
har fostret ham fra han var årsgammel;

Faksimile

12

9

men til denne dag har jeg stadigt vægret
mig ved at give ham tilbage, fordi jeg tænkte
at jeg i ham skulde have et sikkert gidsel
for Inger Gyldenløves troskab imod os og mod
vore venner. Dog har han til dette øjemed
kun lidet bådet os. I tør vel undres over at
jeg ikke betroede eder denne hemmelighed,
dengang I nys var hos mig her; og jeg vil der-
for ærligt tilstå at jeg frygtede for, I skulde
beholde ham i samme øjemed som jeg.
Nu derimod, da I er stedet til møde med fru
Inger, og venteligen har forvisset eder om,
hvor uvillig hun er til at tage sig af vore
anliggender, vil I skønne at det er klogest, så
snart ske kan, at give hende tilbage, hvad
hendes er. Vel turde det da være muligt at
glæden, trygheden og taknemmeligheden –» –
«– dette er nu vort sidste håb».

(han sidder en stund som slagen af overraskel-
se; da udbryder han for sig selv:)

Aha, – hvilket brev! Det er guld værd!

Nils Stenssøn

.

Jeg har nok bragt eder vigtige budskaber,
kan jeg skønne. Ja, ja, – Peder Kanzler har
mange jern i ilden, siges der.

Nils Lykke

.
(hen for sig.)

Hvad gør jeg med alt dette? Her er tusend
veje at slå ind på –. Ifald jeg –? Nej, det var
for usikkert. Men dersom –? Ah, dersom jeg –{?}!

Faksimile

10

1

Det skal voves!

(han river brevet tvers over, krøller stykkerne
sammen og gemmer dem indenfor vamsen; de
øvrige papirer lægger han ind i pakken igen,
stikker denne i sit bælte, rejser sig og siger:)

Et ord, min unge ven!

Nils Stenssøn

(nærmer sig.)

Nå, – det lader på jer, som om spillet går godt.

Nils Lykke

.

Ja, det skulde jeg mene. I har givet mig lutter
herrekort på hånden, – damer og knægter og –

Nils Stenssøn

.

Men jeg, som har bragt jer alle disse gode ti-
dender, har jeg nu ikke mere at bestille?

Nils Lykke

.

I? Jo, det skulde jeg mene. I hører med til spil-
let. I er konge – og trumf ovenikøbet.

Nils Stenssøn

.

Er jeg? Å ja, nu forstår jeg jer; I tænker vel
på ophøjelsen –

Nils Lykke

.

Ophøjelsen?

Nils Stenssøn

.

Ja; dersom kong Gustavs folk fik fingre i
mig, spåde I, så –

(han gør tegn, som en<...> en der hænges.)

Nils Lykke

.

Sandt nok; – men lad ikke det anfægte jer læn-
ger. Det står nu til eder selv, om I inden en må-

Faksimile

2

10

ned skal bære hampsnoren eller en gylden
kæde om halsen.

Nils Stenssøn

.

En gylden kæde? Og det står til mig selv?

Nils Lykke

(nikker.)

Nils Stenssøn

.

Ja, så måtte fanden betænke sig længe! Men
sig mig bare, hvordan jeg skal bære mig ad.

Nils Lykke

.

Det skal jeg. Dog først sværger I mig en dyr
ed på at intet levende menneske i den vide
verden får erfare, hvad jeg betror jer.

Nils Stensson

.

Ikke andet? I skal få ti eder, om I vil.

Nils Lykke

.

Alvor, herre! Jeg spøger ikke med jer.

Nils Stenssøn

.

Nå ja, ja; jeg er alvorlig.

Nils Lykke

.

I Dalarne kaldte I eder grevesøn; – ikke så?

Nils Stenssøn

.

Ej, – begynder I nu med det igen? Jeg har jo
ærligt skriftet for eder –

Nils Lykke

.

I forstår mig ikke. Hvad I dengang sagde,
var sandhed.

Nils Stenssøn

.

Sandhed? Hvor vil I nu hen? Men så
sig mig da –!

Nils Lykke

.

Først eden! Den helligste, den ubrydelig-
ste, I kender.

Nils Stenssøn

.

Den skal I få. Hist på væggen hænger jomfru
Marias billede –

Nils Lykke

.

Jomfru Maria er bleven affældig på den sid-
ste tid. Har I ikke hørt, hvad munken i
Wittenberg siger? påstår?

Nils Stenssøn

.

Fy; hvor vil I agte på munken i Wittenberg?
Det er jo en kætter, siger Peder Kanzler.

Nils Lykke

.

Ja, lad os ikke strides derom. Men her skal
jeg vise eder en fuldgod helgen at gøre løfte
til.

(han pe{ l }ger på et billede, der hænger på en af
vægstolperne.)

Kom hid, – og sværg mig taushed indtil jeg
selv løser eders tunge, – taushed, såsandt I
håber himlens salighed for eder selv og for
ham, som her hænger afbildet.

Nils Stenssøn

(idet han nærmer sig billedet.)

Det sværger jeg, – hjælpe mig såsandt Guds
hellige ord!

(viger overrasket tilbage.)

Men, Krist, min frelser –!

Nils Lykke

.

Hvad nu?

Nils Stenssøn

.

Billedet der –! Det er jo mig selv!

Nils Lykke

.

Det er den gamle Sten Sture, således, som
han i sine yngre år gik og stod her i livet.

Nils Stenssøn

.

Sten Sture! – Og ligheden –? Og – jeg talte sand
hed, da jeg kaldte mig grevesøn, sagde I?
Var det ikke så?

Nils Lykke

.

Så var det.

Nils Stenssøn

.

Ah, jeg har det; jeg har det! Jeg er –

Nils Lykke

.

I er Sten Stures søn, herre!

Nils Stenssøn

(slagen af stille forundring.)

Jeg Sten Stures søn!

Nils Lykke

.

Også på mødrene-side er I adelsbåren. Pe-
der Kanzler har talt usandt, hvis han har sagt
at en fattig bondehustru var eders moder.

Nils Stenssøn

.

Sælsomt; vidunderligt! – Men kan jeg da
også tro –?

Nils Lykke

.

Alt, hvad jeg siger eder, kan I tro. Men
kom vel ihu, at det er altsammen til eders

Faksimile

10

5

eget fordærv, dersom I glemmer, hvad I tilsvor
mig ved eders faders salighed.

Nils Stenssøn

.

Glemme det? O nej, det kan I være sikker på,
jeg ikke skal. – Men I, som jeg har givet
mit ord, – sig mig – hvem er I?

Nils Lykke

.

Mit navn er Nils Lykke.

Nils Stenssøn

(overrasket.)

Nils Lykke? Dog vel ikke den danske rigs-
råd?

Nils Lykke

.

Jo netop.

Nils Stenssøn

.

Og I skulde –? Det var sælsomt. Hvordan kom-
mer I –?

Nils Lykke

.

– til at modtage budsendelser fra Peder Kanz-
ler? Det undrer eder nok?

Nils Stenssøn

.

Ja, jeg skal ikke nægte det. Han har altid
nævnt eder som vor bittreste avindsmand –

Nils Lykke

.

Og derfor mistror I mig?

Nils Stenssøn

.

Nej, det just ikke; men –. Nå; fanden måt-
te gruble!

Nils Lykke

.

Det har I ret i. Følger I eders eget hoved,

Faksimile

6

10

så er bastesnoren eder ligeså viss, som greve-
navnet og den gyldne kæde, dersom I for-
lader eder på mig.

Nils Stenssøn

.

I et og alt! Se, her er min hånd, kære her-
re! Hjælp I mig med gode råd, sålænge det er for-
nødent. Når det gælder at hugge løs, skal jeg
nok berge mig selv.

Nils Lykke

.

Det er godt. Følg mig nu did ind i kammeret,
så skal jeg sige jer hvordan alt dette hænger
sammen og hvad I videre har at gøre.

Nils Stenssøn

.
(med et blik til billedet.)

Jeg Sten Stures søn! O, vidunderligt, som
en drøm – –!

Fru Inger

(til Bjørn.)

Og du er viss på at min datter har talt
med ridderen her i salen?

Bjørn

(idet han sætter armstagen på bordet til ˹venstre˺ højre .)

Ganske viss. Jeg mødte hende just i det sam-
me hun trådte ud på gangen.

Fru Inger

.

Og da lod hun til at være oprørt i sindet?
Var det ikke så?

Bjørn

.

Hun så ganske bleg og forstyrret ud. Jeg
spurgte om hun var syg; men i stedet for
at svare på mit spørgsmål sagde hun: «gå ind
til min moder og sig hende at ridderen
drager herfra endnu før dagbrækningen; hvis
hun har brev eller budskab til ham, så bed

Faksimile

8

10

hende at hun ikke forvolder ham unødigt
ophold». Og så føjed hun noget til, som jeg
ikke rigtigt kunde høre.

Fru Inger

.

Hørte du det slet ikke?

Bjørn

.

Det lød for mig, som om hun sagde: «næ-
sten tror jeg, han alt har været forlænge på
Østråt.»

Fru Inger

.

Og ridderen? Hvor er han?

Bjørn

.

Jeg tænker, han er inde på sit kammer
i portfløjen.

Fru Inger

.

Det er godt. Jeg har færdigt, hvad jeg agter
at give ham med. Gå ind til ham og sig,
at jeg venter ham her i salen.

(Bjørn går ud tilhøjre.)

Olaf Skaktavl

.

Ved I hvad, fru Inger, – rigtignok er jeg i
slige ting så blind som en muldvarp; men
det bæres mig dog for, som om – – hm!

Fru Inger

.

Nu?

Olaf Skaktavl

.

– som om Nils Lykke var eders datter god.

Fru Inger

.

Da er I nok ikke så blind endda; thi jeg
måtte storligen tage fejl, dersom I ikke havde

Faksimile

10

9

ret. Mind Lagde I ikke mærke til, hvor be-
gærligt han ved natverdsbordet lytted efter
det mindste ord, jeg fortalte om Eline?

Olaf Skaktavl

.

Han glemte både mad og drikke.

Fru Inger

.

Og vore hemmelige anliggender med.

Olaf Skaktavl

.

Ja, og det som mere er, – Papirerne fra Peder
Kanzler.

Fru Inger

.

Og af alt dette slutter I vel –?

Olaf Skaktavl

.

Af alt dette slutter jeg først og fremst, at da
I kender Nils Lykke og ved, hvad ry der går
af ham, fornemmelig i kvindevejen, så –

Fru Inger

.

– så bør det være mig kært at vide ham uden-
for porten?

Olaf Skaktavl

.

Ja; og det jo før jo heller.

Fru Inger

(smilende.)

Nej, – lige det modsatte, Olaf Skaktavl!

Olaf Skaktavl

.

Hvordan mener I?

Fru Inger

.

Hvis det forholder sig, som vi begge tror,
så må Nils Lykke ikke for nogen pris
forlade Østråt for det første.

Olaf Skaktavl

(ser misbilligende på hende.)

Er I nu atter inde på krogveje, fru Inger?
Hvad er det for anslag I pønser på? Er det
noget, som kan øge eders magt til skade
for os og –?

Fru Inger

.

Ah, denne kortsynethed, som gør alle så u-
billige imod mig! Jeg kan se på jer, I tror
det er min agt at kåre Nils Lykke til svi-
gersøn. Hvis sligt lå i min tanke, hvorfor skul-
de jeg da væg{ t }ret mig ved at tage del i de
ting, som nu forberedes i Sverig og som Nils
Lykke og hele det danske tilhæng synes vil-
lig til at understøtte?

Olaf Skaktavl

.

Men når det ikke er eders ønske at vinde
og binde ham, – hvad har I så isinde med
ham?

Fru Inger

.

Det skal jeg med få ord forklare jer. I
et brev til mig har Nils Lykke nævnt det som et
held at kunne komme ind i vor slægt; og jeg
vil være så ærlig at tilstå at jeg virkelig et
øjeblik gav mig til at tænke over sagen.

Olaf Skaktavl

.

Nu, ser I vel!

Fru Inger

.

At knytte Nils Lykke til min æt, var jo et
mægtigt middel til at forlige mange uenige

Faksimile

10

11

her i landet.

Olaf Skaktavl

.

Eders datter Meretes giftermål med Vinzents
Lunge, synes mig, måtte vise eder hvad slige
midler virker. Aldrig så såre fik herr Lunge
fast fod hos os, før han rev til sig både god{ l }s
og rettigheder –

Fru Inger

.

Ak, jeg ved det, Olaf Skaktavl! Men stund-
om går der så mangehånde tanker gennem
mit sind. Jeg kan ikke betro mig fuldt ud, hver-
ken til eder eller til nogen. Tidt ved jeg ikke,
hvad der var rettest for mig. Og alligevel –;
anden gang at kåre en dansk herre til sviger-
søn, – det er en udvej, som jeg kun i den yder-
ste nød gad gribe til; og, himlen være lovet, –
så vidt er det endnu ikke kommet!

Olaf Skaktavl

.

Jeg er lige klog, fru Inger; – hvorfor agter
I at holde Nils Lykke tilbage på Østråt.

Fru Inger

(dæmpet.)

Fordi jeg bærer et inderligt nag til ham. Nils
Lykke har krænket mig blodigere, end nogen
anden. Jeg kan ikke sige jer, hvad det ligger i.
Men ro får jeg ikke, før jeg har taget hævn
over ham. Forstår I mig ikke? Sæt, at Nils
Lykke blev min datter god. Jeg synes at det
vel var tænkeligt. Jeg vil formå ham til at
blive her. Han skal lære Eline nøjere at kende.

Faksimile

12

10

Hun er både fager og kløgtig. – Ah, om han en-
gang med hed elskov i hjertet trådte frem
for mig og bad om hende! Da – at jage ham
væk som en hund; jage ham væk med spot,
med hån, med foragt; gøre det kundbart over
hele landet at Nils Lykke forgæves havde prø-
vet at bejle sig ind på Østråt –! Jeg siger eder,
– jeg kunde give ti år af mit liv for at
få opleve en slig stund.

Olaf Skaktavl

.

Hånden på hjertet, Inger Gyldenløve, –
det er altså eders hensigt med ham?

Fru Inger

.

Det og intet andet, så sandt Gud lever! I
må tro mig, Olaf Skaktavl, jeg mener det ær-
ligt med mine landsmænd. Men jeg er så-
lidet min egen herre. Der gives visse ting, som
må holdes dulgt, hvis jeg ikke skal rammes
til døden. Dog, er jeg først sikker fra den ka
kant, da skal I erfare om jeg har glemt, hvad
jeg svor ved Knut Alfsøns lig.

Olaf Skaktavl

(ryster hendes hånd.)

Tak for hvad I der siger mig! Jeg vilde så
nødig tro ilde om eder. – Men hvad foreha-
vendet med ridderen angår, så tykkes det
mig at I frister et voveligt spil. Dersom I
nu forregned eder? Dersom eders datter –?
Thi der siges jo at ingen kvinde mægter stå
sig imod denne snigende djævel.

Fru Inger

.

Min datter? Tror I at hun –? Nej, vær kun
tryg; jeg kender Eline bedre. Alt, hvad hun
har hørt til hans pris, har gjort hende hadsk
imod ham. I har jo selv med egne øjne for-
nummet –

Olaf Skaktavl

.

Ja-ja, – kvindesind er en utryg grund
at bygge på. Se jer for skulde I dog.

Fru Inger

.

Det vil jeg også; jeg vil holde vagtsomt øje
med dem. Men skulde det endog lykkes ham
at fange hende i sit garn, da behøver jeg blot
at hviske hende to ord i øret, og så –

Olaf Skaktavl

.

Hvad så?

Fru Inger

.

– så vil hun sky ham, som om han var
en udsending fra den lede frister selv.

Stille, Olaf Skaktavl! Der kommer han.
Vær nu besindig.

Nils Lykke

(går høfligt hen imod fru Inger.)

Min ædle frue har ladet mig kalde.

Fru Inger

.

Gennem min datter er det mig sagt, at I
tænker på at forlade os endnu inat.

Nils Lykke

.

Desværre; – mit hverv på Østråt er jo tilende.

Olaf Skaktavl

.

Ikke før jeg har fået mine papirer.

Nils Lykke

.

Ganske sandt. Næsten havde jeg glemt det vig-
tigste af mit ærende. Men det er også vor høje
værtindes skyld. Ved bordet forstod hun så kløg-
tigt og så lifligt at sysselsætte sine gæster –

Fru Inger

.

At I ej længer kom ihug, hvad der førte eder
hid? Det glæder mig; thi så var just min agt.
Jeg tænkte at skulde min gæst, Nils Lykke, fin-
de sig vel tilmode på Østråt, så måtte han –

Nils Lykke

.

Hvilket, frue?

Fru Inger

.

– først og fremst glemme gle sit ærende – og alt,
hvad der forresten er gået forud for hans komme.

Nils Lykke

(til Olaf Skaktavl, idet han fremtager pakken og
rækker ham den.)

Papirerne fra Peder Kanzler. I vil der finde
fuldstændige oplysninger om vore tilhængere
i {s}Sverig.

Olaf Skaktavl

.

Det er godt.

(han sætter sig ved bordet tilvenstre, hvor han
åbner og gennemblader pakken)

Nils Lykke

.

Og nu, fru Inger Gyldenløve, – nu ved jeg ik-
ke her er mere for mig at gøre.

Fru Inger

.

Såfremt det blot og bart er statssager, der har
ført os sammen, da har I måske ret. Men det
vilde jeg dog nødig tro.

Nils Lykke

.

I mener –?

Fru Inger

.

Jeg mener, det er ikke alene som dansk rigsråd
eller som {p}Peder Kanzlers forbundsfælle at Nils
Lykke tog sig for at gæste mig. – Skulde jeg fejle,
hvis jeg bildte mig ind at I nede i Danmark
kunde have hørt et eller andet, som gjorde eder
li nyfigen efter nærmere at kende fruen på Østråt?

Nils Lykke

.

Det være langt fra mig at nægte –

Olaf Skaktavl

(bladende i papirerne.)

Besynderligt. Slet intet brev.

Nils Lykke

.

– fru Inger Gyldenløves ry er jo altfor vidt ud-
bredt, til at jeg ikke længe skulde have higet ef-
ter at se hende ansigt til ansigt.

Fru Inger

.

Så tænkte jeg vel. Men hvad forslår da det at
skæmte bort en times tid ved natverdsbordet?
Hvad der før har været imellem os, vil vi for-
søge at slå en streg over. Vel turde det føje sig

Faksimile

4

11

så, at den Nils Lykke, jeg kender, lagde en skygge
over naget til ham, som jeg ikke har kendt.
Forlæng nu eders ophold her i nogle dage, herr
rigsråd! Olaf Skaktavl tør jeg ikke overtale.
Han har jo sine lønlige hverv i Sverig. Hvad
derimod eder angår, da har I vistnok i for-
vejen indledet sagerne så snildt, at eders nærværel-
se neppe gøres fornøden. Tro mig, I skal ikke
komme til at finde tiden lang hos os; idetmind-
ste vil både jeg og min datter opbyde alle kræfter
for at være eder ret hjertelig til behag.

Nils Lykke

.

Jeg tvivler hverken om eders eller eders datters go-
de sindelag imod mig. Derom har jeg jo fået fuld-
gode vidnesbyrd. Men I vil visstnok erkende at
min nærværelse andetsteds er uomgængelig fornø-
den, når jeg desuagtet må erklære det for umuligt
at forlænge mit ophold på Østråt.

Fru Inger

.

Nå således! – Ved I hvad, herr rigsråd, –
dersom jeg var ondskabsfuld, så kunde jeg falde
på at tro at I var kommen til Østråt for at prø-
ve en dyst med mig. Denne dyst, synes I nu, I
har tabt, og derfor er det eder ukært at dvæle
længere på slagmarken mellem vidnerne til
eders nederlag.

Nils Lykke

.
(smilende.)

Der kunde være skellig grund til en slig tyd-
ning; men visst er det at jeg endnu ikke holder

Faksimile

11

5

slaget for tabt.

Fru Inger

.

Det være nu som det vil; dersom I dvæler nogle
dage hos os, så kan det ialfald vindes tilbage. Ja,
I ser selv, hvor tvivlrådig jeg står og vipper på skil-
levejen, – overtaler min farlige angriber til ikke
at rømme marken. – Nu, rent ud sagt, tingen
er denne: eders forbund med de misfornøjede
i Sverig {,}forekommer mig endnu noget – ja, hvad
skal jeg kalde det? – noget vidunderligt, herr rigs-
råd! Jeg siger eder dette uden omsvøb, kære her-
re! Den tanke, som har ledet kongens råd til
dette lønlige skridt, tykkes mig såre klog; men
den stikker stærkt af mod visse af eders lands-
mænds fremfærd i de forløbne år. Det må der-
for ikke krænke jer, om min lid til eders gode
løfter trænger til til at støttes lidt bedre, forinden
jeg lægger båd velfærd og gods i eders hænder.

Nils Lykke

.

For dette øjemed vilde et længere ophold på Østråt
neppe være til nogen nytte; thi jeg agter intet
yderligere forsøg at gøre på at rokke eders be-
slutning.

Fru Inger

.

Da ynker jeg eder af et oprigtigt hjerte. Ja,
herr rigsråd, – vel står jeg her som en rådløs
enke; men I kan tro mig på mit ord, og jeg
spår jer at der vil komme til at vokse tor-
ner for jer af eders rejse til Østråt.

Nils Lykke

(med et smil.)

Spår I det, fru Inger?

Fru Inger

.

Tilvisse! Hvad skal man vel sige, kære herre?
Menneskene er så klaffersyge nuomstunder.
Inden Mere end en spottefugl vil digte smæde-
viser om eder. Inden et halvt år vil I være
i folkemunde; man vil standse og se efter
eder på alfar vej; man vil sige: se; se, der
rider herr Nils Lykke, som drog op til Østråt
for at fange Inger Gyldenløve, men som blev
hængende i sin egen snare. – Nå, nå, ikke
så utålmodig, herr ridder! Det er jo ikke min
mening; men så vil alle slemme og ondskabsful-
de mennesker dømme. Og dem gives der, desværre,
nok af! – Ja, det er ilde; men det er sandt og
visst, – spot vil blive eders løn, – spot over at
en kvinde var snildere end I. «Listig som en
ræv sneg han sig ind på Østråt», vil man
sige, – «skamfuld som en hund lusked han
igen afgårde». – Og endnu et: mener I ej at
Peder Kanzler og hans venner vil bede sig
fri for eders bistand, når det rygtes at jeg
ikke trøster mig til at stride under eders
mærke?

Nils Lykke

.

I taler viseligen, frue! Og for ej at udsæt-
te mig for spot, – endvidere, for ej at bryde
samvirket med alle de kære venner i Sverig,

Faksimile

11

7

så nødes jeg til –

Fru Inger

(hurtigt.)

– at forlænge eders ophold på Østråt?

Olaf Skaktavl

(der har lyttet.)

Nu går han i fælden!

Nils Lykke

.

Nej, min ædle frue; – jeg nødes til at kom-
me overens med eder endnu i denne time.

Fru Inger

.

Men ifald det nu ikke skulde lykkes?

Nils Lykke

.

Det vil lykkes.

Fru Inger

.

I er sikker i eders sag, som det lader.

Nils Lykke

.

Hvad vædder vi, at I går med på mine og Pe-
der Kanzlers anslag?

Fru Inger

.

Østråt gård mod eders knæspænder!

Nils Lykke

(slår sig på brystet og råber.)

Olaf Skaktavl, – her ser I herren på Østråt!

Fru Inger

.

Herr rigsråd –!

Olaf Skaktavl

(rejser sig fra bordet.)

Hvad nu?

Nils Lykke

(til fru Inger.)

Væddemålet modtager jeg ikke; thi om et øje-
blik skænker I mig gerne Østråt gård og me-
re til, for at fri eder ud af snaren, hvori
ikke jeg men I selv er hildet.

Fru Inger

.

Eders skæmt begynder at blive noget lystig, herre!

Nils Lykke

.

Den bliver lystigere endnu, – idetmindste for
mig. I pukker på at have overlistet mig. I tru-
er med at dynge på mig alle menneskers hån
og spot. Ah, I skulde vel vogte jer for at æg-
ge min hævnlyst; thi jeg kan med to ord bø-
je eder i knæ for mine fødder.

Fru Inger

.

Ha-ha – –!

(standser pludselig som greben af en anelse.)

Og disse to ord, Nils Lykke? Disse to ord –?

Nils Lykke

.

– er hemmeligheden om eders og Sten
Stures søn.

Fru Inger

(med et skrig.)

O, Jesus Krist –!

Olaf Skaktavl

.

Inger Gyldenløves søn! Hvad siger I?

Fru Inger

(halvt i knæ for Nils Lykke.)

Nåde! O, vær barmhjertig –!

Nils Lykke

(løfter hende op.)

Kom til eder selv, og lad os tale besindigt
sammen.

Fru Inger

(med lav stemme og halvt forvildet.)

Hørte I det, Olaf Skaktavl? Eller var det
kun en drøm? Hørte I, hvad han sagde?

Nils Lykke

.

Det var ingen drøm, fru Inger!

Fru Inger

(slår hænderne sammen.)

Og I ved det! I, – I! – Men hvor har I ham
da? Hvor har I ham? Hvad vil I gøre med
ham? (skriger:) Dræb ham ikke, Nils Lykke!
Giv mig ham igen! Dræb ham ikke for mig!

Olaf Skaktavl

.

Ah, jeg begynder at begribe –

Fru Inger

.

Og denne angst –; denne kvælende rædsel –. Jeg
har båret på det i mangfoldige år, – – og så
skulde det briste alt tilhobe, og jeg får friste
slig nød og kvide! – Herre min Gud, er dette
ret af dig? Var det derfor du gav mig ham?

(hun tager sig sammen og siger med tilkæmpet
fatning:)

Nils Lykke, – sig mig en ting. Hvor har I
ham? Hvor er han?

Nils Lykke

.

Hos sin fosterfader.

Fru Inger

.

Endnu hos sin fosterfader. O, denne ubønhør-
lige mand –! Altid har han nægtet mig –.
Men det må ikke længer blive således ved!
Hjælp mig, Olaf Skaktavl!

Olaf Skaktavl

.

Jeg?

{F}Nils Lykke

.

Det vil ej være fornødent, såfremt I kun –

Fru Inger

.

Hør mig, herr rigsråd! Hvad I ved, det skal
I vide tilbunds. Og I også, gamle trofaste
ven! –

Nu vel da! I mindede mig før om hin
usalige dag, da Knut Alfsøn blev slagen
ved Oslo. I minded mig om det løfte,
jeg gjorde, da jeg stod ved liget mellem
Norges gæveste mænd. Jeg var knapt
fuldvoksen dengang; men jeg kendte Guds
kraft i mig, og jeg mente, hvad mange
har ment sidenefter, at Herren selv havde
sat sit mærke på mig og kåret mig til
at stride forrest for land og rige.

Var det hovmod? Eller var det en åben-
barelse ovenfra? Jeg er aldrig kommen
tilbunds i det. Men ve hver den, som
har fået en stor gerning at bære på.

I syv år tør jeg sige at jeg trolig holdt,
hvad jeg havde lovet. Jeg stod sammen
med mine landsmænd i trængsler og

Faksimile

11

nød. Alle mine legesøstre sad som hus-
truer og mødre trindt om i landet.
Jeg alene turde ikke høre på nogen bejler.
Ikke på nogen. I ved det bedst, Olaf
Skaktavl!

Da så jeg første gang Sten Sture. Fagrere
mand havde jeg aldrig set tilforn.

Nils Lykke

.

Ah, det går op for mig! Sten Sture var
den tid i Norge i et hemmeligt ærende.
Vi Danske turde ikke vide at han var vel-
sindet mod eders venner.

Fru Inger

.

Forklædt som en ringe svend leved han en
vinter under tag med mig.

Den vinter tænkte jeg mindre og mindre
på rigets velfærd. – – Så fager en mand
havde jeg aldrig set. Og jeg var bleven hen-
imod de fem og tyve år – –

Næste høst kom Sten Sture igen. Og da
han dr atter drog bort, tog han med sig
i al løndom et spædt barn. Det var ik-
ke menneskenes onde tunger, som jeg
frygted. men det vilde have skadet vor
sag, ifald det havde rygtedes at Sten
Sture stod mig så nær.

Barnet blev sat til opfostring hos
Peder Kanzler. Jeg vented på bedre ti-
der, som snart skulde komme. Aldrig
kom de. Sten Sture gifted sig to år ef-
ter i Sverig, og da han døde, efterlod

Faksimile

12

11

han sig enke –

Olaf Skaktavl

.

– og med hende en lovlig arving til
sit navn og sine rettigheder.

Fru Inger

.

Gang efter gang skrev jeg til Peder Kanz-
ler og anråbte bønfaldt ham om at give
mig mit barn tilbage. Men han vægred
sig stadigen. «Slut eder fast og ubrydelig
til os», svared han, «så sender jeg eders
søn til Norge; før ikke». Hvor skulde
jeg vove det? Vi misfornøjede var dengang
ilde set af mange frygtagtige her i lan-
det. Dersom disse fik nys i sagen – o, jeg
ved det! for at stække moderen, skulde
de gerne have beredt barnet den samme
skæbne, som kong Kristjern skulde fri-
stet, om ikke flugten havde frelst ham.

Men foruden det, var også Danskerne
virksomme. De forsømte hverken trusler
eller løfter for at drive mig over på
sin side.

Olaf Skaktavl

.

Begribeligt. Alles øjne vogted på eder,
som på den vindfløj, de skulde sejle
efter.

Fru Inger

.

Nu kom Herluf Hydefads oprør.
Mindes I hin tid, Olaf Skaktavl?
Var det ikke, som om en solfuld vår gik
over hele landet! Stærker røster maned

Faksimile

<...> . ˹12˺

1

mig at komme udenfor; – men jeg
turde det ikke. Jeg sad tvivlrådig – langt
fra striden – på min ensomme gård.
Stundom var det, som om Gud Herren selv
råbte på mig; men da kom denne dræ-
bende angst igen og lamslog al vilje.
«Hvem vil sejre?» se, det var spørgsmålet,
som idelig ringed for mine øren.

Det var en kortvarig vår, som dengang
brød frem over Norge. Herluf Hydefad,
faldt, og mangfoldige ˹med ham,˺ lagdes på stejle og
hjul i de måneder, som fulgte på.
Mig kunde ingen kræve til regnskab. Og
dog mangled det ikke på forblommede
trusler fra Danmark. Hvad, om de kend-
te hemmeligheden? Tilslut vidste jeg ik-
ke at tyde det anderledes, end at de
kendte den.

I slig en kvidefuld tid var det at rigs-
hovmester Gyldenløve kom herop og
forlangte mig tilægte. Lad en ængstet mo-
der tænke sig i mit sted –! En måned ef-
ter var jeg rigshovmesterens hustru, – og
hjemløs i mine landsmænds hjerter.

Så kom de stille år. Ingen rejste sig
mere. Herrerne kunde trykke os ned
så dybt og så tungt de lysted. Der var
stunder, da jeg væmmedes over mig selv.
Thi hvad havde jeg at gøre? Intet, uden
at ængstes, forhånes og føde døtre til

Faksimile

2

12

verden. Mine døtre! Gud må forlade
mig det, ifald jeg ikke har en moders
hjerte for dem. Mine pligter som hus-
tru var mig et hoveriarbejde. Hvor kun-
de jeg så elske mine døtre? O, med min
søn var det anderledes! Han var min
sjæls eget barn. Han var den eneste, som
minded mig om den tid, da jeg var
kvinde og intet andet end kvinde. –
Og ham havde de taget fra mig! Han
vokste op mellem fremmede, som må-
ske såede fordærvelsens sæd i ham!
Olaf Skaktavl, – havde jeg, som I, vandret
vandret ja<...> jaget og forladt på højfjel-
det, i vinter og uvejr, – hvis jeg havde
havt mit barn i mine arme, – tro mig,
jeg skulde ikke have sørget og grædt
så sårt, som jeg har sørget og grædt for
ham fra hans fødsel og til denne
time!

Olaf Skaktavl

.

Der er min hånd. Jeg har dømt eder
for hårdt, fru Inger! Byd og råd over
mig som før. Jeg skal lystre. – Ja, ved
alle hellige, – jeg ved, hvad det vil sige
at sørge for sit barn.

Fru Inger

.

Voldsmænd slog eders. Men hvad er
døden mod en hvileløs angst gennem
alle de lange år?

Nils Lykke

.

Nu vel; det står i eders magt at ende
denne angst. Forson de stridende parter,
så tænker ingen af dem på at tilegne
sig eders barn som borgen for eders tro-
skab.

Fru Inger

(hen for sig.)

Dette er en himlens hævn – –

(ser på ham.)

Sig kort og godt, hvad I fordrer.

Nils Lykke

.

Først fordrer jeg at I skal kalde den nor-
denfjeldske almue under våben, for at
støtte de misfornøjede i Sverig.

Fru Inger

.

Og dernæst –?

Nils Lykke

.

– at I virker for at den unge grev Stu-
re kan blive indsat i sin slægts rettig-
heder som {s}Sverigs styrer.

Fru Inger

.

Han? I fordrer at jeg –˹?˺ ?

[HIS: Tilføyelsen er gjort i høyre marg og har forårsaket at spørmålstegnet sist i foregående replikk er strøket og tilføyd igjen.]Olaf Skaktavl

(sagte)

Det er mange
Svenskers ønske.
Også vi vilde være vel
tjent dermed.

Nils Lykke

.

Kan I betænke eder, min frue? I
skælver for eders søns sikkerhed. Hvor
kan I da ønske noget bedre, end at se
hans halvbroder på tronen?

Fru Inger

(tankefuld.)

Vel sandt; – vel sandt –

Nils Lykke

(betragter hende skarpt.)

Medmindre der skulde være andre an-
slag igære –

Fru Inger

.

Hvad mener I?

Nils Lykke

.

At Inger Gyldenløve pønsed på at bli-
ve – kongemoder.

Fru Inger

.

Nej, nej! Giv mig mit barn tilbage, så
kan I give kronerne til hvem I vil.

Men ved I da også, om grev Sture
er villig –?

Nils Lykke

.

Derom kan han selv forvisse eder.

Fru Inger

.

Han selv? Og når?

Nils Lykke

.

I denne time.

Olaf Skaktavl

.

Hvordan?

Fru Inger

.

Hvad siger I?

Nils Lykke

.

Med et ord, at grev Sture befinder sig
på Østråt.

Olaf Skaktavl

.

Her?

Nils Lykke

(til fru Inger.)

Faksimile

12

5

Det blev eder måske berettet at jeg red
selv anden gennem porten? Greven
var min følgesvend.

Fru Inger

(sagte.)

Jeg er i hans vold. Her er intet valg længer.

(ser på ham og siger.)

Godt, herr rigsråd, – I skal få min
forsikring om bistand.

Nils Lykke

.

Skriftlig?

Fru Inger

.

Som I begærer.

(hun går over til bordet på venstre side,
sætter sig og tager skrivesager frem af
skuffen.)

Nils Lykke

(afsides, ved bordet tilhøjre.)

Endelig sejrer jeg da!

Fru Inger

(efter et øjebliks betænkning, vender sig
pludselig over stolen mod Olaf Skaktavl
og hvisker:)

Olaf Skaktavl, – nu ved jeg det med
visshed, – Nils Lykke er en forræder!

Olaf Skaktavl

(sagte.)

Hvordan? I tror –!

Fru Inger

.

Han pønser på svig.

(hun lægger papir tilrette og dypper pennen.)

Olaf Skaktavl

.

Og dog vil I skrive en slig forsikring,
som kan volde eders undergang?

Fru Inger

.

Stille; lad mig råde. Nej, vent, og hør
først – –

(hun taler hviskende med ham.)

Nils Lykke

(sagte, holder øje med dem.)

Ah, rådslå kun, så meget I lyster! Nu
er al fare forbi. Med hendes skrevne ord
tilsagn i lommen kan jeg forklage hende
hvad time det skal være. Endnu i den-
ne nat et hemmeligt bud til Jens Bjel-
ke –. Jeg har mit ord i behold når jeg
forsikrer ham, at den unge grev Sture
ikke er på Østråt. Og så imorgen, når
vejen er fri, – til Trondhjem med junke-
ren. Derfra tilskibs med ham som fange
til København. Sidder han først i tårnet
dernede, kan vi foreskrive fru Inger, hvad
kår os lyster. Og jeg –? Efter dette tænker
jeg ikke kongen lægger sendelsen til Frank-
rig i andre hænder end mine.

Fru Inger

(fremdeles hviskende til Olaf Skaktavl.)

Nu, I har altså forstået mig?

Olaf Skaktavl

.

Tilfulde. Lad det voves som I vil.

(han går ud til højre i baggrunden.)

Nils Stenssøn

(med dæmpet stemme.)

Herr ridder, – herr ridder!

Nils Lykke

(hen imod ham.)

Uforsigtige! Hvad vil I her? Har jeg
ikke sagt, I skulde vente derinde til jeg kald
te på jer?

Nils Stenssøn

.

Hvor kunde jeg det? Nu, da I har betroet
mig at Inger Gyldenløve er min moder,
nu tørster jeg mere end nogensinde efter
at se hende ansigt til ansigt – –

O, det er hende! Hvor stolt og høj! Såle-
des har jeg altid tænkt mig hende. Vær
ikke ræd, kære herre; – jeg skal ikke for-
gå mig. Siden jeg fik denne hemmelig-
hed at vide, kender jeg mig ligesom ældre
og sindigere. Jeg vil ikke længer være vild
og forfløjen. Jeg vil være som de andre
adelige junkere. – Hør, sig mig, – ved
hun at jeg er her? I har vel forberedt
hende?

Nils Lykke

.

Ja, visst nok har jeg det, men –

Nils Stenssøn

.

Nu?

Nils Lykke

.

– hun vil ikke kendes ved jer som
søn.

Nils Stenssøn

.

Vil hun ikke kendes ved mig? Men
hun er jo min moder. – O, når der
ikke er andet ivejen – (han tager frem
en ring, som han bærer i en snor om
halsen.) – så vis hende denne ring.
Jeg har båret den fra mine tidligste
år. Den må hun vel vide besked om.

Nils Lykke

.

Gem ringen, menneske! Gem den,
siger jeg!

I forstår mig ikke. Fru Inger tvivler
ingenlunde om at I er hendes barn;
men, – ja, se eder om; se al denne rig-
dom; se alle disse mægtige forfædre og
frænder, hvis billeder prunker både højt
og lavt på alle vægge; og endelig hun selv,
denne stolte kvinde, der er vant til at
byde som den første adelsfrue i riget.
Tror I, det kan være hende kært at vise
frem en fattig uvidende svend for menne-
skenes øjne og sige: se her, denne er min
søn!

Nils Stenssøn

.

Ja, I har visseligen ret. Jeg er fattig
og uvidende. Jeg har intet at byde hende
i vederlag for hvad jeg fordrer. O, aldrig

Faksimile

12

9

har jeg følt mig tynget af min armod
før i denne stund! Men sig mig, – hvad
tror I jeg skal gøre for at vinde hendes god-
hed? Sig mig det, kære herre; I må dog
vide det!

Nils Lykke

.

I skal vinde land og rige. Men indtil
det kan ske, må I vel vogte eder for at så-
re hendes øren ved at ymte om slægt-
skab eller sligt. Hun vil te sig som om
hun holdt eder for at være den virkeli-
ge grev sture, så længe til I selv gør e-
der værdig at kaldes hendes søn.

Nils Stenssøn

.

O, men så sig mig da –!

Nils Lykke

.

Stille; stille!

Fru Inger

(rejser sig og rækker ham papiret.)

Herr ridder, – her har I mit tilsagn.

Nils Lykke

.

Jeg takker eder.

Fru Inger

(idet hun bemærker Nils Stenssøn.)

Ah, – denne unge mand er –?

Nils Lykke

.

Ja, fru Inger, det er grev Sture.

Fru Inger

(afsides, ser stjålent på ham.)

Træk for træk; – ja, ved Gud, – det er Sten

Faksimile

10

12

Stures søn!

(træder nærmere og siger med kold høflighed.)

Vær hilset under mit tag, herr greve!
Det hviler i eders hånd, hvorvidt vi inden
et år skal velsigne dette møde eller ej.

Nils Stenssøn

.

I min hånd? O, byd mig, hvad jeg
skal gøre! Tro mig, jeg har både mod
og vilje –

Nils Lykke

(lytter urolig.)

Hvad er det for lan larm og støj, fru
Inger? Det er nogen, som vil her ind.
Hvad skal dette sige?

Fru Inger

(med hævet røst.)

Det er ånderne, som vågner!

Bønder og huskarle

.

Hil være fru Inger Gyldenløve!

Fru Inger

(til Olaf Skaktavl.)

Har I sagt dem, hvad der er i gære?

Olaf Skaktavl

.

Alt, hvad de behøver at vide, har jeg
sagt dem.

Fru Inger

(til flokken.)

Ja nu, mine trofaste husfolk og bønder,

Faksimile

12

11

nu må I væbne eder, som I bedst ved og
kan. Hvad jeg tidligere iaftes satte mig
imod, det være eder nu i fuldeste må-
de tilstedet. Og her stiller jeg frem for
eder den unge grev Sture, Sverigs vor-
dende styrer, – og Norges med, hvis Gud
så vil det.

Hele mængden

.

Hil ham! Hil grev Sture!

Nils Lykke

(sagte og urolig.)

Ånderne vågner, sagde hun? På skrømt
har jeg manet oprørsdjævelen frem. For-
dømt, om han skulde vokse mig over
hovedet!

Fru Inger

(til Nils Stenssøn.)

Af mig modtager I her den første hånds-
rækning, – treti ridende bønder, som skal
følge og beskytte eder. Tro mig, – inden I
nåer grænsen har mange hundrede stil-
let sig under mit og eders mærke. Og rejs
så med Gud!

Nils Stenssøn

.

Tak, – Inger Gyldenløve! Tak, – og vær sik-
ker på, I skal aldrig komme til at skam-
me eder over – over grev Sture! Hvis I
ser mig igen, da har jeg vundet land

Faksimile

12

og rige!

Nils Lykke

(for sig selv.)

Ja, hvis hun ser dig igen.

Olaf Skaktavl

.

Hestene venter, I gode bønder! Er I så rede –?

Bønderne

.

Ja, ja, ja!

Nils Lykke

(urolig, til fru Inger.)

Hvordan? Det er da vel ikke eders agt
allerede nu inat –?

Fru Inger

.

I dette øjeblik, herr ridder!

Nils Lykke

.

Nej, nej, umuligt!

Fru Inger

.

Som jeg siger.

Nils Lykke

(sagte til Nils Stenssøn.)

Lyd hende ikke!

Nils Stenssøn

.

Hvor kan jeg andet? Jeg vil; jeg må!

Nils Lykke

.

Men det er eders sikre fordærv –

Nils Stenssøn

.

Lige godt! Hun har al rådighed over
mig –

Nils Lykke

(bydende.)

Og jeg?

Nils Stenssøn

.

Mit ord holder jeg; lid på det. Hem-
meligheden skal ikke komme over min
mund, før I selv løser mig. Men hun er
min moder!

Nils Lykke

(afsides.)

Og Jens Bjelke, som lurer på vejen! For-
bandet! Han snapper mig byttet af hæn-
derne –

(til fru Inger.)

Vent til imorgen!

Fru Inger

(til Nils Stenssøn.)

Grev Sture, – vil I lyde mig, eller ej?

Nils Stenssøn

.

Tilhest!

(han går op mod baggrunden.)

Nils Lykke

(afsides.)

Den ulykkelige! Han ved ikke hvad han
gør.

(til fru Inger.)

Nu, siden det skal så være, – lev vel!

(han bøjer sig hurtigt og vil gå.)

Fru Inger

(holder ham tilbage.)

Nej, stands! Ikke så, herr ridder, – ik-
ke så!

Nils Lykke

.

Hvad mener I?

Fru Inger

(med dæmpet stemme.)

Nils Lykke, – I er en forræder! Stille!
Lad ingen mærke at der er uro i høveds-
mændenes lejr. Peder Kanzlers tillid har
I vundet ved en djævelsk list, som jeg ikke
mægter gennemskue. I har tvunget mig
til at øve oprørsfærd, – ikke for at støtte
vor sag, men for at fremme eders egne
anslag, hvilke de end monne være. Jeg
kan ikke længer træde tilbage. Men tro
ikke derfor at I har sejret! Jeg skal vide
at gøre eder uskadelig –.

Nils Lykke

(lægger uvilkårligt hånden på sværdet.)

Fru Inger!

Fru Inger

.

Vær rolig, herr rigsråd! Det gælder ikke
livet. Men udenfor Østråts porte kommer
I ikke før sejren er vor.

Nils Lykke

.

Død og ulykke!

Fru Inger

.

Al modstand er unyttig. I slipper ik-
ke herfra. Forhold eder derfor stille; det
er det klogeste, I kan gøre.

Nils Lykke

(hen for sig.)

Ah, – jeg er overlistet. Hun har været
snedigere end jeg. (en tanke skyder op i ham.)
Men om jeg endda –?

Fru Inger

(sagte til Olaf Skaktavl.)

Følg grev Stures trop lige til grænsen.
Drag så uopholdelig til Peder Kanzler
og bring mig mit barn. Nu har han ik-
ke længer nogen grund til at forholde
mig, hvad mit er.

(tilføjer, da Olaf Skaktavl vil gå.)

Vent; et kendemærke –. Den, der bærer Sten
Stures ring, det er den rette.

Olaf Skaktavl

.

Ved alle hellige, I skal få ham!

Fru Inger

.

Tak, – tak, min trofaste ven!

Nils Lykke

.
(˹ hviskende ˺ til Finn, hvem han ubemærket har kaldt
til sig { .) }og med hvem han har hvisket.)

Altså, – se at liste dig ud. Lad ingen se
dig. En fjerdingvej herfra ligger Svensker-
ne i baghold. Fortæl befalingsmanden at grev
Sture er død. Den unge mand der må
ikke antaste{t}s. Sig befalingsmanden det. Sig
ham at junkerens liv er mig tusender værd.

Finn

.

Det skal ske.

Fru Inger

(der imidlertid har holdt øje med Nils Lykke.)

Og rejs nu alle med Gud! (pegende på
Nils Lykke.) Denne ædle ridder der kan
ikke så bekvemme sig til så hastigt at
forlade sine venner på Østråt. Han vil

Faksimile

vente her hos mig til sejersbudskabet kommer.

Nils Lykke

(for sig selv.)

Djævel!

Nils Stenssøn

(griber hans hånd.)

Tro mig, – I skal ikke komme til at ven-
te længe!

Nils Lykke

.

Det er godt; det er godt! (afsides.) Alt kan
endnu vindes. Hvis bare mit bud kom-
mer betids til Jens Bjelke –

Fru Inger

(til fogden Ejnar Huk, pegende på Finn.)

Og han der hensættes under sikker be-
vogtning i borgekælderen.

Finn

.

Jeg?

Fogden og huskarlene

.

Finn!

Nils Lykke

(sagte.)

Der brast mit sidste anker.

Fru Inger

(bydende.)

I borgekælderen!

Alle de øvrige

,
(undtagen Nil{l}s Lykke, idet de stormer ud til
højre:)

Faksimile

Afsted! Tilhest, – tilhest! Hil være Inger
Gyldenløve!

Fru Inger

(tæt forbi Nils Lykke, idet hun følger de
bortdragende:)

Hvem sejrer?

Nils Lykke

(står alene igen.)

Hvem? Ja, ve dig; – sejren blir dyre-
købt. Jeg vasker mine hænder. Det er ikke
mig, som myrder ham.

Men mit bytte undslipper mig lige-
fuldt. Og oprøret vokser og breder sig! – Ah,
det er et dumdristigt, et afsindigt spil, jeg
her har indladt mig i!

(han lytter ved vinduet.)

Der rider de raslende ud igennem por-
ten. – Nu stænges der efter dem; – og her
står jeg igen som fange.

Ikke nogen mulighed for at slippe
bort! Inden en halv time falder Sven-
skerne over ham. Han har treti vel
væbnede ryttere med sig. Det vil gå på
livet løst.

Men hvis de nu alligevel fangede
ham levende? – Var jeg blot fri, så kunde
jeg indhente Svenskerne inden de nåede
grænsen og få ham udleveret. (Går op
mod vinduet i baggrunden og ser ud.)
Fordømt. Vagt udenfor allevegne. Skul-
de der da ingen udvej være? (Går hur-

Faksimile

tigt nedover nedover gulvet igen; pludse-
lig standser han og lytter.)

Hvad er det? Sang og strengeleg. Det
kommer ligesom over fra jomfru Elines
kammer. Ja, det er hende, som synger.
Altså oppe endnu – –

(en tanke synes at gennemfare ham.)

Eline! – Ah, hvis det gik an! Hvis
det lod sig gøre at –. Og hvorfor skulde det
ikke lade sig gøre? Er jeg ikke endnu
mig selv? I visen heder det:

Hver en skøn-jomfru sukker så mod:

Gud give, Nils Lykke var mig huld og god!

Og hun –? – – Eline Gyldenløve skal
frelse mig!

Fru Inger

(efter et ophold.)

Den kløgtigste i landet kalder de mig.
Jeg tror, jeg er det også. Den kløgtigste –.
Der er ingen, som ved, hvorfor jeg er den
kløgtigste. I mere end tyve år har jeg
stridt for mit barns frelse. Det er nøglen
til gåden. Det gir vid i panden, det!

Vid? Hvor er min kløgt bleven af inat?
Hvor har jeg min omtanke henne? Det
ringer og suser for mine øren. Jeg ser skik-
kelser for mig, så livagtigt, at jeg kunde
gribe i dem.

(hun springer op.)

Herre min Jesus, – hvad er dette? Er
jeg ikke længer rådig over min forstand?
Skulde det komme dertil at jeg –?

Faksimile

(hun presser hænderne sammen om ho-
vedet; derpå sætter hun sig atter og siger
roligere.)

O, det er intet{ ; }. – {d}Det går over. Det
går over har ingen nød; – det går over.

Hvor her er fredsælt i salen inat.
Hverken fædre eller frænder ser truende
på mig. Det trænges ikke at hænge dem
indad imod væggen.

(hun rejser sig igen.)

Ja, vel var det, at jeg endelig tog mod
til mig. Vi vil sejre; – og så står jeg ved
målet. Jeg får mit barn igen.

(hun tager lyset for at gå, men standser
og siger hen for sig:)

Ved målet? Ved målet? At få ham
tilbage? Kun det, – og så intet videre?

(sætter atter stagen på bordet.)

Dette flygtige ord, som Nils Lykke så-
ledes kasted hen i vind og vejr –. Hvor-
ledes kunde han se min ufødte tanke?

(sagtere.)

Kongemoder. – Kongemoder, sagde
han. – Og hvorfor ikke? Har ikke min
slægt før mig rådet som konger, om de
end ikke bar kongenavnet? Har ikke
min søn den samme adkomst til Stu-
re-slægtens rettigheder, som den anden?
I Guds øjne har han det, – såsandt der
ellers er retfærd i himlen.

Og disse rettigheder har jeg i angstens

Faksimile

stund fraskrevet ham. Jeg har med ød-
sel hånd bortskænket dem, som løsepen-
ge for hans frihed.

Om de nu kunde vindes tilbage? – Vil-
de det fortørne himlen, om jeg –? Skal jeg
tro, det kunde kalde nye trængsler ned
over mig, ifald jeg –? – Hvem ved; – hvem
ved! Det tør være sikrest at forsage. (hun
tager atter lyset.) Jeg får jo mit barn igen.
Det må være nok. Jeg vil søge hvile. Alle
de forvovne tanker, – dem vil jeg sove
fra mig.

(går mod baggrunden, men standser oppe
på gulvet og siger grublende:)

Kongemoder?

(hun går langsomt ud til venstre i bag-
grunden.)

Nils Lykke

(lyser spejdende omkring og hvisker.)

Alt er stille. Jeg må afsted.

Eline

.

O, så lad mig endnu en eneste gang se
dig ind i øjnene, førend du forlader mig.

Nils Lykke

(omfavner hende.)

Eline!

Eline

(efter et lidet ophold.)

Kommer du aldrig mere til Østråt?

Nils Lykke

.

Hvor kan du tvivle på det? Er du ik-
ke fra nu af min trolovede? – Men vil
du også være mig tro, Eline? Vil du
ikke forglemme mig, inden vi atter
mødes?

Eline

.

Om jeg vil være dig tro? Har jeg da læn-
ger nogen vilje? Mægted jeg ˹vel˺ længer ˹vel˺ at
være dig utro, selv om jeg vilde det? –
Du kom ved nattetid; du banked på
min dør; – og jeg lukked dig ind. Du
talte til mig. Hvad var det du talte? Du
stirred mig ind i øjet. Hvad var det for
en gådefuld magt, der dåred mig og kog-
led mig ind som i et trolddoms-næt?
(hun skjuler hurtigt sit ansigt ved hans
skulder.) O, se ikke på mig, Nils Lykke!
Du må ikke se på mig efter dette – –.
Tro, siger du? Du har mig jo. Jeg er jo d
din; – må være det – i al evighed.

Nils Lykke

.

Nu, ved min ridder-ære, så skal du
også, inden året er omme, sidde som
frue i min fædrene-borg!

Eline

.

Ingen løfter, Nils Lykke! Sværg mig
intet til.

Nils Lykke

.

Hvad fattes dig? Hvorfor ryster du så sørg-
modigt med hovedet?

Eline

.

Fordi jeg ved, at de bløde ord, som då-
red mit sind, dem har du tilhvisket mang
mangfoldige før mig. Nej, nej, vredes
ikke, du elskede! Jeg bebrejder dig intet,
således, som jeg gjorde, da jeg endnu ikke
kendte dig. Nu skønner jeg jo, hvor højt
du sigter over alle andre. Hvor kan
elskov være dig andet end en leg og kvin-
den et legetøj?

Nils Lykke

.

Eline, – hør mig!

Eline

.

Jeg er vokset op under lyden af dit navn{;}
som bæres mig imøde fra mund til mund
i fortællinger og i sange. Jeg hadede dette
navn, fordi mig tykkedes at alle kvinder
krænkedes ved din færd. Og dog, – hvor
forunderligt, – når jeg i drømme bygged op
mit eget vordende liv, da var altid du
min helt, uden at jeg selv vidste det. Nu
skønner jeg det hele. Had var det ikke jeg
følte. Det var en anende gådefuld læng-
sel efter dig, du eneste, – efter dig, som en-
gang skulde komme for at forklare mig
al livets herlighed.

Nils Lykke

(afsides, idet han sætter lygten fra sig på bordet.)

Faksimile

Hvorledes er det fat med mig? Denne
svimle hendragende magt –. Er det så-
ledes at føle kærlighed, da har jeg al-
drig vidst det før i denne stund. – Skul-
de det ikke endnu være tid –? Ah, dette for-
færdelige med Lucia!

(han synker ned i stolen.)

Eline

.

Hvad er det? Så tungt et suk –

Nils Lykke

.

O, intet, – intet!

Eline, – nu vil jeg skrifte ærligt for
dig. Jeg har bedraget både med ord og med
øjne, og til mangfoldige har jeg sagt, hvad
jeg i denne nat har tilhvisket dig. Men
tro mig –

Eline

.

Stille! Ikke mere derom. Min kærlighed
er jo intet vederlag for den du skænker
mig. O nej; jeg elsker dig fordi ethvert af
dine øjekast er et kongebud, som byder
det.

(hun lægger sig ned for hans fødder.)

O, lad mig endnu engang præge dette
kongebud dybt i mit sind, skønt jeg
vel ved, at herinde står det prentet for
tid og for evighed.

Du gode Gud, – hvor jeg har været blind
for mig selv! Endnu iaftes sagde jeg
til min moder: «for at kunne leve
må jeg bevare min stolthed». Hvad er

Faksimile

14.

da min stolthed? Er det at vide mine
landsmænd fri, eller min slægt hædret
over lande og riger? O, nej; nej! Min kær-
lighed er min stolthed. Den lille hund
er stolt når den tør sidde ved sin herres
fødder og snappe brødsmuler af hans hånd.
Således er også jeg stolt, sålænge jeg tør sidde
ved dine fødder, medens dine ord og dine
øjne nærer mig med livsens brød. Se; der-
for siger jeg til dig, hvad jeg nys sagde til
min moder: «for at kunne leve må jeg
bevare min kærlighed»; thi i den ligger
min stolthed nu og alle dage.

Nils Lykke

(drager hende op på sit skød.)

Nej, nej, – ikke for mine fødder, men ved
min side er din plads, – og det, hvor højt
skæbnen end kunde falde på at stille mig.
Ja, Eline, – du har ført mig ind på en be-
dre vej; og vorder det mig engang forundt
ved en berømmelig dåd at sone, hvad
jeg i min vilde ungdom har øvet, da
skal hæderen være din og min tilhobe.

Eline

.

O, du taler, som om jeg endnu var den
Eline, der iaftes slængte blomsterkosten
for dine fødder din fod.

I mine bøger har jeg læst om det brogede
liv i fjerne lande. Under hornets klang
stævner ridderen ud i den grønne lund
med falken på sin hånd. Således stævner

Faksimile

også du gennem livet; – dit navn klinger
foran dig, hvor du drager hen. – Alt, hvad
jeg begærer af denne herlighed, er at få
hvile som falken ved din arm. Som
den var også jeg blind for lyset og for
livet, intil du løste bindet fra mine øj-
ne og lod mig svinge mig op over løv-
toppene. – Men, tro mig, – hvor dristigt
jeg end spiler mine vinger, så vender
jeg dog altid tilbage til mit bur.

Nils Lykke

(rejser sig.)

Så byder jeg også forgangenheden trods!
Se her; – tag denne ring, og vær min for
Gud og mennesker, – min – selv om de
døde skulde få urolige drømme der-
over.

Eline

.

Du gør mig ilde tilmode. Hvad er det,
som –?

Nils Lykke

.

Det er intet. Kom nu; lad mig sætte
ringen på din finger. – Se så; – nu
har jeg fæstet dig!

Eline

.

Jeg Nils Lykkes brud! Det tykkes mig
som en drøm, alt, hvad her er hændt
i denne nat. O, men det er en fager
drøm! Jeg er så let om brystet. Der
er ikke længer bitterhed og had i min
hu. Jeg vil gøre al min uret god igen.

Faksimile

Jeg har været ukærlig mod min moder.
Imorgen går jeg ind til hende; hun
må forlade mig, hvad jeg har fejlet.

Nils Lykke

.

Og give sit minde til vor pakt.

Eline

.

Det vil hun. O, jeg tror det visst. Min mo-
der er god; alle mennesker er gode; – jeg
bærer ikke længere nag til nogen, – und-
tagen en.

Nils Lykke

.

Undtagen en?

Eline

.

Ak, det er en sørgelig fortælling. Jeg havde
en søster –

Nils Lykke

.

Lucia?

Eline

.

Kendte du Lucia?

Nils Lykke

.

Nej, nej; jeg har kun hørt hende nævne.

Eline

.

Også hun gav sit hjerte til en ridder.
Han bedrog hende; – nu er hun i him-
len.

Nils Lykke

Og du –?

Eline

.

Jeg hader ham.

Nils Lykke

.

Had ham ikke! Er der barmhjertighed

Faksimile

i dit sind, så ˹tilgiv˺ forlad ham, hvad han har
syndet. Tro mig, han bærer straffen i sit
eget bryst.

Eline

.

Ham tilgiver jeg aldrig! Jeg kan ikke,
selv om jeg vilde det; thi så dyrt har jeg
svoret – –

(lyttende.)

Hys! Kan du høre –?

Nils Lykke

.

Hvilket? Hvor?

Eline

.

Udenfor; langt borte. Der rider man-
ge mænd på landevejen.

Nils Lykke

.

Ah, det er dem! Og jeg, som glemmer –!
Hidover kommer de. Så er der stor fare!
Jeg må afsted!

Eline

.

Men hvorhen? O, Nils Lykke, hvad døl-
ger du –?

Nils Lykke

.

Imorgen, Eline –; thi, ved Gud, da kom-
mer jeg igen. – Nu hurtig, – hvor er løn-
gangen, som du nævnte?

Eline

.

Gennem gravkælderen. Se, – her er lem-
men –

Nils Lykke

.

Gravkælderen! (for sig selv.) Lige godt;
reddes må han!

Eline

(ved vinduet.)

Rytterne er lige udenfor –

(hun rækker ham lygten.)

Nils Lykke

Nu velan –

(han begynder at stige ned.)

Eline

.

Gå frem gennem gangen indtil kisten med
dødninghovedet og det sorte kors; det er
Lucias –

Nils Lykke

(stiger hurtigt op og slår lemmen i.)

Lucias! Fy –!

Eline

.

Hvad siger du?

Nils Lykke

.

O, intet. Det var liglugten, som gjorde mig
svimmel.

Eline

.

Hør; nu hamrer de på porten!

Nils Lykke

(lader lygten falde.)

Ah, det er for sent –!

Eline

.
(imod ham.)

Hvad er det, Bjørn? Hvad er det?

Bjørn

.

Overfald! Grev Sture – –

Eline

.

Grev Sture? Hvad han?

Nils Lykke

.

Har de dræbt ham?

Bjørn

(til Eline.)

Hvor er eders moder?

To huskarle

(indstyrtende fra højre.)

Fru Inger! Fru Inger!

Fru Inger Gyldenløve

,
(med en tændt armstage i hånden, kommer
ind gennem den øverste dør til venstre og
siger hurtigt:)

Jeg ved alting. Ned i borggården med
jer! Hold porten åben for vore venner,
men lukket for alle andre.

(hun sætter stagen på bordet til venstre.
Bjørn og begge huskarlene går ud igen
til højre.)

Fru Inger

(til Nils Lykke.)

Det var altså snaren, herr rigsråd!

Nils Lykke

.

Inger Gyldenløve, tro mig –!

Fru Inger

.

Et baghold, som skulde fange ham op,
så snart I havde fået hint tilsagn, der
kan fælde mig!

Nils Lykke

.
(idet han tager papiret frem og river det istykker.)

Faksimile

Her er eders tilsagn. Jeg beholder intet,
som kan vidne imod eder.

Fru Inger

.

Hvad gør I?

Nils Lykke

.

Jeg beskærmer eder fra denne stund. Har
jeg forsyndet mig imod eder, – nu, ved
himlen, så vil jeg også prøve på at opret-
te min brøde. Men ud må jeg nu, om
jeg så skal hugge mig igennem porten!
– Eline, – sig din moder alt! – Og I, fru
Inger, lad vort regnskab være glemt! Vær
højmodig – og taus! Tro mig, I skal kom-
me til at vide mig stor tak før dagen
gryr.

(han går skyndsomt ud til højre.)

Fru Inger

(ser hoverende efter ham.)

Ret så! Jeg forstår ham!

(vender sig til Eline.)

Nils Lykke –? Nu –?

Eline

.

Han har banket på min dør og sat den-
ne ring på min finger.

Fru Inger

.

Og han har dig kær af hjertet?

Eline

.

Det har han sagt, og jeg tror ham.

Fru Inger

.

Snildt handlet, Eline! Ha-ha, min herr
ridder, nu begynder jeg!

Eline

.

Min moder, – I er så besynderlig. O, ja, jeg
ved nok, – det er min ukærlige færd, som har
fortørnet eder.

Fru Inger

.

Visst ikke, kære Eline! Du er en lydig datter.
Du har lukket ham ind; du har hørt på hans
fagre ord. Jeg fatter tilfulde, hvad det har kostet
dig; thi jeg kender jo dit had –

Eline

.

Men, min moder –!

Fru Inger

.

Stille! Vi har mødt hinanden i vore an-
slag. Hvorledes bar du dig ad, mit kløgtige barn?
Jeg så elskoven lyse ud af ham. Hold ham
nu fast! Drag ham tættere og tættere ind i
garnet; og så –. Ah, Eline, om vi kunde
slide hans mensvorne hjerte sønder i bry-
stet på ham!

Eline

.

Ve mig; – hvad er det I siger?

Fru Inger

.

Lad ikke modet svigte dig. Hør {nu}på mig.
Jeg ved ordet, som skal holde dig oppe.
( {l} Vid, da Så vid da – (lyttende.) Nu kæmper
de udenfor porten. Besindighed! Snart
gælder det – (hun vender sig atter til
Eline.) Vid da, Nils Lykke var den, der
lagde din søster i graven.

Eline

(med et skrig.)

Faksimile

Lucia!

Fru Inger

.

Det var ham, så sandt der er en ˹hævner˺ Gud
over os!

Eline

.

Da stå mig himlen bi!

Fru Inger

(forfærdet.)

Eline –?!

Eline

.

Jeg er hans trolovede for Gud.

Fru Inger

.

Ulykkelige barn, – hvad har du gjort?

Eline

(med dump røst.)

Forbrudt mit hjertes fred. – God nat, min
moder!

(hun går ud til venstre.)

Fru Inger

.

Ha-ha-ha –! Det bærer ned ad bakke med
Inger Gyldenløves slægt. Det var den sidste
af mine døtre.

Hvorfor kunde jeg ikke tiet˹?˺ m Havde hun
intet vidst, så var hun kanske bleven lykke-
lig – på en måde.

Det skulde så være. Det står skrevet hist op-
pe i stjernerne at jeg skal bryde den ene
grønne gren efter den anden, indtil stam-
men står bladløs tilbage.

Lad gå; lad gå! Nu får jeg min søn igen.
På de andre, på mine døtre vil jeg ikke tænke.

Faksimile

Regnskab? Gøre regnskab? – Ah, det er først
på den store uvejrsdag –. Det varer længe førend
den kommer.

Nils Stenssøn

(råber udenfor til højre.)

Hej, – slå porten i!

Fru Inger

.

Grev Stures røst –!

Nils Stenssøn

,
(våbenløs og med forrevne klæder, kommer indstyr-
tende og råber med fortvivlet latter:)

Vel mødt igen, Inger Gyldenløve!

Fru Inger

.

Hvad har I tabt?

Nils Stenssøn

.

Mit rige og mit liv!

Fru Inger

.

Og bønderne? Mine svende; – hvor har I dem?

Nils Stenssøn

.

Ådslerne vil I finde langs landevejen. Hvem
der har taget resten skal jeg ikke kunne sige
jer.

Olaf Skaktavl

(udenfor tilhøjre.)

Grev Sture! Hvor er I?

Nils Stenssøn

.

Her; her!

Olaf Skaktavl

(kommer med et klæde om sin højre hånd.)

Fru Inger

.

Ak, Olaf Skaktavl, også I –!

Olaf Skaktavl

.

Det var ugørligt at slippe igennem.

Fru Inger

.

I er såret, ser jeg!

Olaf Skaktavl

.

Å, jeg har en finger mindre; det er det hele.

Nils Stenssøn

.

Hvor er Svenskerne?

Olaf Skaktavl

.

I hælene på os. De bryder porten op –

Nils Stenssøn

.

O, Jesus! Men nej, nej! Jeg kan ikke, – jeg vil
ikke dø!

Olaf Skaktavl

.

Et smuthul, fru Inger! Er her ingen krog,
hvor vi kan dølge ham?

Fru Inger

.

Men dersom de gennemsøger gården –?

Nils Stenssøn

.

Ja, ja; så vil de finde mig! Og at slæbes bort
til fangenskab, eller at klynges op –! O nej,
Inger Gyldenløve, – det ved jeg forvisst, –
det vil I aldrig tåle!

Olaf Skaktavl

(lyttende.)

Nu brast låsen.

Fru Inger

(ved vinduet.)

Der stormer mange mennesker ind i port-
rummet.

Nils Stenssøn

.

Og nu at lade mit liv! Nu, da det først <...>
skulde begynde! Nu, da jeg så nylig har fået
vide, at jeg har noget at leve for. Nej, nej<...>
nej! – Tro ikke at jeg er fejg, Inger Gyldenlø<...>
Hvis der bare måtte forundes mig så ma<...>-
ge levedage at jeg –

Fru Inger

.

Jeg hører dem alt nedenunder i borge
stuen.

(bestemt til Olaf Skaktavl.)

Han må reddes – hvad det end skal koste<...>

Nils Stenssøn

(griber hendes hånd.)

O, det vid{ <...> }ste jeg nok; – I er ædel og god!

Olaf Skaktavl

.

Men hvordan? – {n}Når vi ikke kan skjule
ham –

Nils Stenssøn

.

Ah, jeg har det; jeg har det! Hemmelig
heden –!

Fru Inger

.

Hemmeligheden?

Nils Stenssøn

.

Ja visst; eders og min!

Fru Inger

.

Krist i himlen, – kender I den?

Nils Stenssøn

.

Fra først til sidst. Og nu, da livet står
på spil –. Hvor er herr Nils Lykke?

Fru Inger

.

Flygtet.

Nils Stenssøn

.

Flygtet? Da stå Gud mig bi; thi kun
ridderen kan løse min tunge. – Men
livet er mere end et løfte værd! Når
den svenske høvedsmand kommer –

Fru Inger

.

Hvad så? Hvad vil I gøre?

Nils Stenssøn

.

Købe liv og frihed; – åbenbare ham d
alt.

Fru Inger

.

O nej, nej; – vær barmhjertig!

Nils Stenssøn

.

Der er jo ingen anden redning. Når jeg har
be<...> fortalt ham, hvad jeg nu ved –

Fru Inger

(ser på ham med undertrykt bevægelse.)

Så er I frelst?

Nils Stenssøn

.

Ja, ja! Nils Lykke vil tale min sag. I ser,
det er det yderste middel.

Fru Inger

(fattet og med eftertryk.)

Det yderste middel? I har ret; – det yderste
middel tør hvermand friste. (peger op mod
venstre.) Se, derinde kan I skjule eder
sålænge.

Nils Stenssøn

(dæmpet.)

Faksimile

Tro mig, – aldrig skal I komme til at angre
eders færd.

Fru Inger

(halvt for sig selv.)

Det give Gud I sagde sandhed!

Fru Inger

.

Forstod I, hvad han mente?

Olaf Skaktavl

.

Den niding! Han forråder eders hemmelig-
hed. Han vil ofre eders søn for at frelse sig selv.

Fru Inger

.

Når det gælder livet, sagde han, så må det
yderste middel forsøges. – Godt og vel, Olaf
Skaktavl, – det ske, som han sagde!

Olaf Skaktavl

.

Hvad mener I?

Fru Inger

.

Liv mod liv! En af dem må gå under.

Olaf Skaktavl

.

Ah, – I vil –?

Fru Inger

.

Hvis ikke han derinde gøres stum forinden
han får den svenske høvedsmand itale,
så er min søn tabt for mig. Ryddes han
derimod tilside, så vil jeg med tiden gøre
fordring på alle hans adkomster til from-
me for mit eget barn. Da skal I se at der
endnu er malm i Inger Ottisdatter. Lid

Faksimile

på det, – længe skal I ikke komme til at bie
på den hævn, som I nu i tyve år har tør-
stet efter. – Hører I? Der kommer de opover
trapperne! Olaf Skaktavl, – det hviler på
eder om jeg imorgen skal være som en barn-
løs kvinde eller –

Olaf Skaktavl

.

Det ske! Jeg har endnu en rørig næve i behold.
(rækker hende hånden.) Inger Gyldenløve, – ved
mig skal ikke eders navn dø ud.

(han går ind i værelset til Nils Stenssøn.)

Fru Inger

(bleg og rystende.)

Tør jeg også vove –?

(der høres larm i værelset; hun iler med et skrig
hen imod døren.)

Nej, nej, – det må ikke ske!

(et tungt fald høres derinde; hun dækker ører
ørerne til med begge hænder og iler med et
forvildet blik fremover gulvet igen. Efter
et ophold tager hun forsigtigt hænderne
bort, lytter atter og siger sagte:)

Nu er det forbi. Alting er stille derinde.
– Du så det, Gud, – jeg betænkte mig! Men
Olaf Skaktavl var for rap på hånden.

Olaf Skaktavl

(kommer taus ind i salen.)

Fru Inger

(lidt efter, uden at se på ham.)

Er det gjort?

Olaf Skaktavl

.

For ham kan I være tryg; – han forråder
ingen.

Fru Inger

(som før.)

Han er altså stum?

Olaf Skaktavl

.

Sex tommer stål i brystet. Jeg fældte ham
med min venstre hånd.

Fru Inger

.

Ja, ja, – den højre var også for god til
sligt.

Olaf Skaktavl

.

Det må I om; – tanken var eders. – Og
nu til Sverig! N Fred med jer sålænge!
Når vi næste gang træffes på Østråt, kom-
mer jeg selv anden.

(han går ud gennem den øverste dør til
højre.)

Fru Inger

.

Blod på mine hænder. Dertil skulde
det altså komme! – Han begynder at
blive mig dyrekøbt nu.

En af krigsknægtene

.

Tilgiv, hvis I er husets frue –

Fru Inger

.

Er det grev Sture I leder efter?

Krigsknægten

.

Det er så.

Fru Inger

.

I er i så fald ikke på vildspor. Greven
har søgt tilflugt hos mig.

Krigsknægten

.

Tilflugt? Forlad, min højædle frue, –
men den mægter I ej at give ham; thi –

Fru Inger

.

Hvad I der siger, har nok greven selv be-
grebet; og derfor har han, – ja, se selv efter
–, derfor har han aflivet sig.

Krigsknægtene

.

Aflivet sig?

Fru Inger

.

Se selv efter, som jeg sagde. Der inde vil
I finde liget. Og da han nu allerede er
stedet for en anden dommer, så er det
min bøn at han føres herfra med al
den ære, som det sømmer sig hans ade-
lige byrd. – Bjørn, du ved, i lønkamret
har min egen kiste stået rede i man-
ge år. (til krigsknægtene.) I den beder jeg
at I vil føre grev Stures lig til Sverig.

Den forrige krigsknægt

.

Det skal ske, som I byder. (til en af
de andre.) Løb du med dette budskab til
her Jens Bjelke. Han holder med resten af
rytterne borte på landevejen. Vi andre
får gå her ind og – –

(en af krigsknægtene går ud til højre; de

Faksimile

(øvrige går med Bjørn ind i værelset til venstre)

Fru Inger

(går en stund taus og urolig omkring på gulvet.)

Dersom ikke grev Sture sådan i en skyn-
ding havde sagt verden farvel, så var
han inden en måned klynget op i gal-
gen eller sat i bur for sin levetid. Hav-
de han været bedre tjent med en slig lod?

Eller også havde han købt sig fri ved
at spille mit barn i mine fienders vold.
Er det så mig, der har dræbt ham? Værner
ikke ulven selv om sin yngel? Hvo tør
da fælde dommen over mig, fordi jeg hug
en klo i den, der vilde røve mit kød og
blod? – Det er noget, som måtte så være.
Enhver moder havde gjort som jeg.

Men det er ikke tid til ørkesløse tanker
nu. Virke må jeg.

(hun sætter sig ved bordet tilvenstre.)

Jeg vil skrive til alle venner rundt
om i landet. Alle må de nu rejse sig
og støtte den store sag. En ny konge –;
rigsstyrer først, og så konge – –

(hun begynder at skrive, men standser tan-
kefuld og siger sagte:)

Hvem vil de vælge i den dødes sted? –
Kongemoder –? Det er et vakkert ord.
Der er kun en hage ved det; – denne hæs-
lige lighed med et andet ord. – Kon-
gemoder og – kongemorder. – Konge-
morder, – det er den, der tager en konges

Faksimile

liv. Kongemoder, – det er den, der skænker
en konge livet.

(hun rejser sig.)

Nu vel; jeg vil give vederlag for hvad
jeg har taget. – Min søn skal vorde konge!

(hun sætter sig igen og tager fat på arbejdet,
men lægger det atter fra sig og læner sig til-
bage i stolen.)

Det er altid noget uhyggeligt, så længe en
ligger lig i et hus. Det er derfor jeg kender
mig så sælsomt tilmode. (vender hovedet
hvasst til siden, som om hun talte til
nogen.) Ikke det? Hvoraf skulde det ellers
komme?

(grublende.)

Er der da så skor en forskel på at
fælde en fiende og at slå en ihjæl? Knut
Alfsøn havde med sit sværd kløvet man-
gen pande; og dog var hans egen så rolig
som et barns. Hvorfor ser da jeg altid
dette – (gør en bevægelse, som når man hug-
ger til med en kniv.) – dette stød imod
hjertet – og så den røde blod{strøm}flom bag-
efter?

(hun ringer og vedbliver at tale idet hun
rager om mellem papirerne.)

Herefter vil jeg ikke vide noget af slige
stygge syner. Jeg vil være virksom både
dag og nat. Og om en måned – om en
måned kommer min søn til mig – –

Bjørn

(træder ind.)

Var det eder, som ringede, min frue?

Fru Inger

(skrivende.)

Du skal hente flere lys. Herefterdags
vil jeg have mange lys i stuen.

(Bjørn går ud igen til venstre.)

Fru Inger

(efter en stund, rejser sig med hæftighed.)

Nej, nej, nej; – jeg kan ikke føre pennen
inat! Det brænder og værker i mit hoved –

(opskræmt, lyttende.)

Hvad er det? Å, de skruer låget til på
kisten derinde.

Dengang jeg var barn fortalte de mig
eventyret om ridder Åge, som kom med
kisten på sin bag. – Dersom nu han der-
inde en nat fik det indfald at komme
med kisten på sin bag og takke for lån?
(ler stille.) Hm, – vi voksne har ikke no-
get med vor børnetro at skaffe. (h{e}æftigt.)
Men slige eventyr duer alligevel ikke!
De volder urolige drømme. Når min søn
vorder konge, skal de forbydes.

(hun går et par gange frem og tilbage; der-
på åbner. hun vinduet.)

Hvorlænge plejer det gemenligen vare
forinden et lig begynder at rådne? Alle
stuer skal luftes ud. Sålænge ikke det er
gjort, er det usundt at leve her.

Fru Inger

,
(der atter har taget fat på papirerne.)

Det er ret. Lad mig se du kommer ihu,
hvad jeg sagde dig. Mange lys på bordet! –
– Hvad tager de sig nu for derinde?

Bjørn

.

De holder endnu på at skrue kistelåget
fast.

Fru Inger

(skrivende.)

Skruer de det godt fast?

Bjørn

.

Så godt, som det behøves.

Fru Inger

,

Ja, ja, – du kan ikke vide, hvor godt
det behøves. Se efter, at det gøres forsvar-
ligt. (går hen til ham med hånden fuld
af papirer og siger hemmelighedsfuldt:)
Bjørn, du er en gammel mand; men
jeg vil lægge dig en ting på hjerte. Vær
på din post mod alle mennesker, –
både mod dem, som er døde og mod dem,
som skal dø. – Gå nu ind – gå ind og
se efter, at de skruer kistelåget godt
fast.

Bjørn

(sagte, hovedrystende.)

Jeg kan ikke blive klog på hende.

(han går atter ind i værelset tilvenstre.)

Fru Inger

(begynder at forsegle et brev, men kaster
det halvfærdigt fra sig, går en stund op
og ned, derpå siger hun med hæftighed:)

Dersom jeg var fejg, så havde jeg aldrig
i evighed gjort dette her! Dersom jeg
var {f<...> }fejg, { <...> }så havde jeg skreget til mig selv:
hold inde, mens du endnu har en slump
salighed i behold for din sjæl!

(hendes øje falder på Sten Stures billede;
hun undviger synet og siger sagte:)

Der ler han livagtigt ned til mig! Fy!

(hun vender billedet om mod væggen uden
at se på det.)

Hvorfor lo du? Var det, fordi jeg hand-
led ilde med din søn? Men den anden,
– er ikke også han din søn? Og han er
min tillige; mærk dig det!

(hun skotter stjålent henover billedrækken.)

Så vilde, som inat, har jeg aldrig set dem
før. De har øjnene med mig, hvor jeg
står og går. (stamper i gulvet.) Men
jeg vil ikke vide af det! Jeg vil have fred
i mit hus! (begynder at vende alle bille-
derne indad mod væggen.) Ja, om det så <...>
var den hellige jomfru Maria selv – –.
Synes du 2 nu 1 det er påtide –? Hvorfor
hørte du aldrig mine bønner, når jeg
så brændende bad om at få mit barn
tilbage? Hvorfor? Fordi munken i
Wittenberg har ret: Der er ingen mellem

Faksimile

Gud og menneskene!

(hun ånder tungt og vedbliver under stedse
stigende vildelse:)

Det er såre godt at jeg ved besked om de
ting. Der er ingen, som har set, hvad der
gik for sig derinde. Der er ingen som kan
vidne imod mig.

(breder pludselig armene ud og hvisker:)

Min søn! Mit elskede barn! Kom til
mig! Her er jeg! – Hys! Jeg vil sige dig
noget. Jeg er forhadt deroppe – hinsides stjer-
nerne – fordi jeg fødte dig til verden. Det var
meningen med mig at jeg skulde bære Gud
Herrens mærke over riget. Men jeg gik min
egen vej. Det er derfor jeg har måttet lide
så meget og så længe.

Bjørn

(kommer fra værelset tilvenstre.)

Frue, jeg har at melde – –. Krist fri mig; –
hvad er dette?

Fru Inger

(der er stegen op i højsædet, som står ved væg-
gen tilhøjre:)

Stille; stille! Jeg er kongemoder. De
har kåret min søn til konge. Det holdt
hårdt forinden det kom så vidt; – thi det
var med den vældige selv, jeg havde at stride.

Nils Lykke

(kommer åndeløs ind fra højre.)

Han er frelst! Jeg har Jens Bjelkes
løfte. Fru Inger, – vid at –

Fru Inger

.

Stille, siger jeg! Se, hvor det vrimler af
mennesker.

(en ligsalme høres inde fra værelset˹)˺ tilve

Nu kommer kroningstoget. Hvilken
stimmel! Alle nejer de sig for konge-
moderen. Ja, ja; hun har også stridt for
sin søn – så længe til hun fik røde hæn-
der deraf. – Hvor er mine døtr døtre?
Jeg ser dem ikke.

Nils Lykke

.

Guds blod, – hvad er her sket?

Fru Inger

.

Mine døtre; – mine fagre døtre! Jeg
har ingen mere. Jeg havde en igen, og
hende misted jeg da hun skulde stige
i brudesengen. (hviskende.) Lucia lå
lig i den. Der var ikke plads for to.

Nils Lykke

.

Ah, – dertil er det altså kommet! Her-
rens hævn har rammet mig.

Fru Inger

.

Kan I se ham? K Se, se! Det er kongen.
Det er Inger Gyldenløves søn! Jeg kender
ham på kronen og på Sten Stures ring,
som han bærer om halsen. – Hør, hvor
lystigt det klinger. Han nærmer sig!
Jeg har ham snart i min favn! Ha-ha,
Ha, ha, – hvem sejrer, Gud eller jeg?

(Krigsknægtene kommer ud med kisten.)

Fru Inger

(griber sig om hovedet og råber:)

Liget! – (hviskende.) Fy; det er en hæs-
lig drøm.

(hun synker ned i højsædet.)

Jens Bjelke

,
(som er trådt ind fra højre, standser og rå-
ber overrasket:)

Død! Altså dog –

En af krigsknægtene

.

Selv har han –

Jens Bjelke

(med et blik til Nils Lykke.)

Han selv –?

Nils Lykke

.

Hys!

Fru Inger

,
(mat og besindende sig.)

Ja, rigtig; – nu kommer jeg det alt-
sammen ihu.

Jens Bjelke

(til krigsknægtene.)

Sæt liget ned. Det er ikke grev Sture.

En af krigsknægtene

.

Tilgiv, herr ridder; – men denne ring,
som han bar om sin hals –

Nils Lykke

(griber ham i armen.)

Ti; ti!

Fru Inger

(farer ivejret.)

Faksimile

Ringen? Ringen!

(hun iler hen og river den til sig.)

Sten Stures ring! (med et skrig) O,
Jesus Krist, – min søn!

Krigsknægtene

.

Hendes søn?

Jens Bjelke

(på samme tid.)

Inger Gyldenløves søn?

Nils Lykke

.

Så er det.

Jens Bjelke

.

Men hvorfor sagde I mig ikke –?

Bjørn

,
(der forsøger at løfte hende op.)

Hjælp; hjælp! Min frue, – hvad fattes eder?

Fru Inger

(med l mat røst, idet hun hæver sig halvt
ivejret:)

Hvad der fattes –? En kiste til. En
grav hos mit barn – –

Henrik Ibsens skrifter

Forklaringer

Samarbeidspartnere:

Henrik Ibsens skrifter

Forklaringer

Sponsor:

Samarbeidspartnere: